Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smith, Laurids, 1754-94, Præst, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorover, som han selv siger, «Hennings blev bindegal og ....
skrev en 7 Ark fulde af alle Haande Gallimathias og erklærede,
jeg var en Hund af en Filosof». 1782 recenserede han Bastholms
Oversættelse af det nye Testamente, og 1790 deltog han i Striden
om Gamborgs «Nysa». S. var saaledes en ivrig Polemiker, og
man faar det Indtryk, at selve den litterære Strid var ham en
Glæde. Hans betydeligste Arbejde er dog af en anden Art; i
Aarene 1789-91 udgav han: «Om Dyrenes Natur og Bestemmelse
og Menneskets Pligter imod Dyrene», maaske det af alle Theologernes
Skrifter i denne Tid, der i Fremstilling og Aand har den
største Lighed med Bastholms (N. M. Petersen). For øvrigt har
han udgivet en Del filosofiske Afhandlinger og «hellige Taler».
En Samling af disse udgaves efter hans Død.
S. havde mange Uvenner, fordi han var meget frittalende.
Iblandt dem var ogsaa Hertugen af Augustenborg. Da S. søgte
Embede i Kjøbenhavn, skrev Hertugen til Kronprinsen og bad
ham, han maatte endelig ikke ansætte ham. Han mente, vistnok
uden al Grund, at man paa den Maade vilde rejse de orthodoxe
en Trone, og at S. vilde anstille Kjætterjagt. Hovedsagen var dog
sikkert, at S. havde talt om, at Kronprinsen burde regere selv og
ikke lade sig regere af «Kong Augustenborg og de andre
Næssekonger». Han havde imidlertid en Beskytter ved Hove, der den
Gang var mægtigere end Hertugen, nemlig J. Bülow. Med ham
stod han i et nært Venskab, og han var ham tro, ogsaa da han
var faldet i Unaade. Hans Breve til Bülow ere bevarede og
blotte tit de skjulte Traade i Tidens Begivenheder. S., der ikke
kunde lide Balle, var en Beundrer af H. F. Janson, og det var
ham en stor Glæde, da denne af Schack-Rathlou fik det Hverv at
udarbejde den nye Universitetsfundats; han indskærper Bülow, at
den endelig maa sendes Kancelliet med Ordre til, at det ufortøvet
skal gjøre Forestilling om den, da de ellers lægge Sagen hen eller
trække den ud, og at han skal bede Schack-Rathlou tage sig i Agt,
at Bernstorff «ikke smører os Cramer paa Halsen».
Som Præst gjaldt S. for en veltalende Mand. Han har vist
ogsaa her ladet sig opflamme, naar der var noget særdeles paa
Færde. Medens han var i Vejle, brændte en stor Del af Byen,
ved hvilken Lejlighed der blev begaaet mange Tyverier. Da en
ved Branden omkommen Kvinde blev begravet, lyste han i
Ligprædikenen formelig Band over Tyvene og endte med: «Al
Menigheden skal sige Amen!» Dette, siger han, gjorde stort Indtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
