Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparre, Aage Jepsen, o. 1462-1540, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
yngre og langt dygtigere, borgerligfødte Sekretær Jørgen Skodborg
(ovfr. S. 55), medens Paven havde udnævnt Kardinal Paolo Emilio
dei Cesi til Ærkebiskop. Efter Jørgen Skodborgs Flugt indtrængte
Christian II først Diderik Slagheck, derpaa Johan Weze som
Ærkebiskop, og først da denne i April 1523 var gaaet i Landflygtighed
med Christian II, tiltraadte A. S. Ærkesædet, men det lykkedes
ham ikke at opnaa pavelig Konfirmation, da Kardinalen stadig
stod i Vejen. I Jan. 1524, efter Malmøs Overgivelse til Frederik I,
modtog han tillige med Albert Jepsen Ravensberg paa Kongens
Vegne Troskabseden af Borgerne. Selvfølgelig maatte han baade
som Adelsmand og som gejstlig slutte sig til Frederik I. Efter at
Søren Norbys Opstand i Skaane var dæmpet (1525), bidrog han
saaledes til, at Mester Christiern Pedersen maatte flygte til
Christian II En Tid syntes det dog, som om Jørgen Skodborg skulde
vinde Anerkjendelse baade hos Paven og Frederik I; men da
oven i Kjøbet borgerliges Udelukkelse fra Bispedømmerne var
fastslaaet i Frederik F s Haandfæstning, saa udstedte Kongen og en
Del verdslige Rigsraader 19. Avg. 1526 en Erklæring om, at A. S.
skulde beholde Lunde Stift, indtil der af Kongen og Rigsraadet var
fældet Dom mellem ham og Skodborg, og at Stiftet i hvert Fald
ikke skulde fratages ham, selv om en saadan Dom gik ham imod,
før de 3000 rhinske Gylden, som han havde laant Kongen under
Søren Norbys Fejde, vare tilbagebetalte. Dette var saaledes den
Sum, som Kongen tjente ved denne Handel; desuden havde A. S.
hos Fuggerne i Rom maattet deponere 5000 Dukater, der skulde
anvendes til den pavelige Konfirmation. Til en saadan Rigsraadsdom
kom det aldrig, og A. S. beholdt saaledes Stiftet i Kraft ikke
af Pavens, men Kongens Magt, og da han ikke havde pavelig
Indvielse, stod han i mange Henseender magtesløs over for det
stærke Røre, som nu udbrød i Skaane, efter at Claus Mortensen
Tøndebinder 1527 var optraadt i Malmø, understøttet af Jørgen Kock.
Han nedlagde et Forbud mod hans Prædiken; Claus Mortensen
forlod ogsaa Byen og drog til Haderslev, men da han næste Aar (1528)
kom tilbage tillige med Hans Spandemager og forsynet med
kongeligt Beskjærmelsesbrev, stævnede A. S. dem begge til en
Religionsdisputats for at overbevise dem om Kjætteri, men de mødte ikke,
hvorpaa A. S. udsendte en Advarselsskrivelse til Indbyggerne i Malmø.
Dette fremkaldte atter et Modskrift af Peder Laurentsen, der var
bleven Læsemester i Malmø. A. S. skildres som en from og
gudfrygtig Mand, men uden større aandelig Dygtighed. Til sidst blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
