- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
198

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparre, Gjørvel (Gjørrild) Fadersdatter, -1605 - Sparre, Henrik Aagesen, -1531, til Klogerup og Hageløs, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bestræbelser, i det man nødig vilde se hendes store norske Godser
gaa i Arv til hendes svenske Frænder. Da hun paa sin Side ikke
havde Interesse for disse, mødtes hendes og Regeringens Planer,
og en Række Transaktioner fandt Sted. 1574 afstod hun det
berømte Giske, og s. A. opgav hun en Gjældsfordring paa 8000 Rdl.
mod Livsbrev paa Verpinge Gods og Borreby i Skaane; 1582
afstod hun sit nordenfjældske Gods, i alt 236 Gaarde, hvoraf mange
meget store, og sine Besiddelser paa Shetlandsøerne mod at faa
Verpinge Gods til Eje og Børringe Kloster med Froste Herred for
Livstid; 1586 fulgte en ny Afstaaelse af norsk Gods mod Forlening
med Sørby i Skaane og 1599 en endnu større, tilsammen paa o.
300 Gaarde i det søndenfjældske; 1601 overlod hun Kongen sit
Arvegods i Sverige og Gods i Skaane og Halland samt en
Fordring paa Byen Danzig, der hidrørte fra hendes Mormoders
Morfader, den svenske Konge Carl Knutsson, og endelig indsatte hun
s. A. ved sit Testamente Christian IV til sin Universalarving. Man
kan ikke sige andet, end at de Opmærksomheder, der vare viste
hende fra de danske Kongers Side i Form af Forleninger (foruden
de alt nævnte: Heinekirke 1570, Skyts Herred 1599 og Lindholm
1601), Gaver, Tilladelse til at slaa Mønt og personlige Besøg,
betalte sig rigelig. 20. April 1605 døde Fru G. F. paa Børringe,
efter Sigende 96 Aar gammel.

Norsk Tidsskr. f. Vidskb. og Lit. IV (1850), S. 91 ff.
(Norsk) Hist. Tidsskr. 3. R. III, 219 ff.

C. F. Bricka.

Sparre, Henrik Aagesen, —1531, til Klogerup og Hageløs,
Rigsraad, var Søn af Aage Tullesen til Klogerup og Mette Nielsdatter
Banner. Han nævnes første Gang 1479, skrev sig fra 1487
til Hageløs og var altsaa sikkert da gift med Kirsten Knudsdatter
Has, hvis Fædrenegaard Hageløs var. 1496 var han Høvedsmand
paa Abrahamstrup og 1502 paa Søborg, hvilket sidste Len han beholdt
til 1520, da han fik Tilladelse til at afstaa det til sin Datter.
Ogsaa senest fra 1502 havde han Plads i Rigens Raad; han nævnes
dette Aar blandt Dommerne saa vel i Oslo over Knud Alfsen som
over Poul Laxmand. Ligeledes er han 1505 med i Kalmar at
afsige Dom over de oprørske svenske, deltager 1508 i de svenske
Forhandlinger i Helsingborg og 1512 i Halmstad, ligesom han s. A.
tager Del i Forhandlingerne i Malmø med Hansestæderne. 1513
var han nærværende ved samtlige 3 Rigers Raads Sammenkomst i
Kjøbenhavn. Under Christian II’s Regering synes han at have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free