Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparre, Jep Tordsen, -o. 1562, til Lyngbygaard - Sparre, Knud Henriksen, -o. 1568, til Klogerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensyn hertil, at han, da Borgerne i Væ beskyldte ham for at
drive ulovligt Kjøbmandskab og at have skrevet «ikke retfærdige
Breve», overfaldt Borgmesteren, skjønt denne havde et kongeligt
Beskjærmelsesbrev, ligesom han truede og undsagde Borgerne. Men
saa blev han stævnet til at møde i Lund, hvor han under Borgen
af 10 Adelsmænd maatte udstede en Stræng Forpligtelse til ikke at
overfalde Dommere med unyttige Ord, ikke gjøre Forsamling til
Tinge, ikke bruge Forprang med Sild, Korn osv. Mærkelig nok
tog han sig denne Tort saa nær - han beklagede altid bittert, at
Forpligtelsen var bleven ham aftvungen ved Fængsel trods given
Lejde –, at han forlod sit Fædreland, sine Len og sine Godser.
Han tyede først til Sverige, men gjorde sig formodentlig snart umulig
her – der gik i alt Fald i hans Hjemstavn, til Fryd for hans
Uvenner, sære Rygter om hans Forhold i Sverige –, thi siden
flakkede han i flere Aar om i Udlandet, bl. a. i Frankrig, hvor
han blev saaret i Krigstjeneste, saa en Tid i kejserlig Tjeneste, i
Holland, Køln, Brandenborg, Wittenberg, Brunsvig osv., til han
endelig slog sig ned i Lybek; men ved en flittig Brevvexling, der
endnu til Dels er bevaret og af ikke ringe Interesse, vedligeholdt
han Forbindelsen med Hjemmet, navnlig med sin formaaende
«Svoger» Mogens Gyldenstjerne, stadig tilbydende at komme tilbage,
naar kun Kongen vilde fritage ham for den indgaaede Forpligtelse.
Men hverken hans godskjære Frænder, der for længst ved Pant og
paa anden mere eller mindre hæderlig Vis vare komne i Besiddelse
af hans Gods, eller andre ønskede hans Tilbagekomst, skjønt
man med stor Interesse fulgte hans Skæbne, navnlig da man en
Tid troede, at han konspirerede med den landflygtige Peder Oxe,
hvad dog J. T. energisk fralagde sig. Sympathi for ham havde
man imidlertid ikke. «Onde J. T., som hver Mand ved af at
sige», er det Skudsmaal, Samtiden har efterladt ham. Han levede
endnu 16. Marts 1562 i Lybek, hvor han 21. Nov. 1561, da alt
sengeliggende, havde ægtet sin Kokkepige Catharine Schmedes,
med hvem han havde en Søn Hector. Hun var Enke 4. Febr.
1563.
Thiset.
Sparre, Knud Henriksen, –o.1568, til Klogerup, var
Søn af ovennævnte Henrik Aagesen S. og maa være født omkring
1487, eftersom han alt nævnes 1507. Han fik af Samtiden det
Skudsmaal, at han var en daarlig Søn, og mulig staar hermed i
Forbindelse, at han færdedes udenlands som Peder Skrams Fælle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
