Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sperling, Otto, 1602-81, Læge og Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevogte deres Hus og undersøge Forholdene, blev ogsaa selv
indviklet i Sagen ved Dinas Paastand om, at den Gift, som
Rigshofmesteren skulde have villet ombringe Kongen med, var tillavet af
ham. Vel blev han renset for denne Beskyldning, men allerede
før Ulfeldts Flugt havde han søgt Kongen om Tilladelse til at
forlade Danmark, og 14 Dage efter, at Rigshofmesteren var undveget,
fik han ogsaa Tilladelse til at nedsætte sig i Udlandet og Pas
der til. Han tog nu til Amterdam og bosatte sig der som Læge.
Men Venskabet mellem ham og Ulfeldt og Leonora Christina blev
ikke brudt; han delte deres Had til Magthaverne i Danmark,
ledsagede 1652 deres Børn fra Nederlandene til Stralsund og rejste
1653 paa Opfordring af Leonora Christina til Stockholm for at
tilse hendes syge Mand. Efter dennes Helbredelse forblev han en
Tid der og opnaaede Dronning Christines Udnævnelse til hendes
Læge, hvad der imidlertid blev uden videre Betydning, da hun
Aaret efter forlod Sverige. I Efteraaret 1653 var S. imidlertid rejst
tilbage til Amsterdam, hvor han 9. Jan. 1654 havde den Sorg at
miste sin Hustru. Han forlod nu Holland og nedsatte sig i sin
Fødeby Hamborg. Her fra blev han i den følgende Tid oftere
kaldt til Ulfeldt under dennes Ophold paa Slottet Barth i
Pommern. Og da saa Ulfeldt 1657 fulgte Carl Gustav paa hans Tog
til Danmark, efterkom han sin gamle Beskytters Opfordring til at
støde til ham. Han overværede Stormen paa Frederiksodde, men
skilte sig kort efter fra Ulfeldt under en kortvarig Forstemning
imellem dem og tog tilbage til Hamborg. Paa Tilbagevejen fra
en Forretningsrejse til Holland blev han imidlertid 1658 anholdt i
Gluckstadt af den danske øverstbefalende som beskyldt for at staa
i den svenske Konges Tjeneste og for at have talt ondt om
Frederik III. Hans Fangenskab var lemfældigt, men afsluttedes dog
først i Marts 1659, efter at han havde maattet afgive en skriftlig
Forpligtelse til ikke at indlade sig med Kongens Fjender eller
foretage noget til Skade for Danmark.
S.s venskabelige Forhold til det Ulfeldtske Hus var imidlertid
hurtig blevet gjenoprettet. Det viste sig navnlig fra 1662 og under
Familiens paafølgende Trængselstid. S. tog dens Løsøre i
Forvaring og den unge Leo Ulfeldt i Huset, han stod i brevlig
Forbindelse med Ulfeldt ogsaa efter hans Domfældelse 1663, var
Mellemmand ved Besørgelsen af hans Korrespondance paa Sverige, hjalp
til at gjøre den af ham forfattede Apologi bekjendt og var
Medvider i Planer til at befri Leonora Christina. Den danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
