Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spindler, Johanne Marie Christine, 1781-1861, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 3. Debut den overgivne Josepha i «Armod og Højmodighed»
og Naturbarnet Betty i «Den unge Indianerinde», hvorefter hun i
Maj s. A. ansattes som Skuespillerinde. Jfr. Nick, som hun den
Gang hed, gjorde Lykke ved sin Debut, og skæmmedes hendes
Tale og hele Fremtræden end i Begyndelsen af en skruet Sirlighed,
der strejfede det unaturlige, bragte hendes Ydre denne Fejl
næsten i Forglemmelse: hun var af Figur middelhøj og dertil
passende buttet, hendes Ansigt, der indrammedes af en blank, mørk
Haarfylde, fik Lys og Munterhed fra et Par ikke særlig store, men
sjælden spillende Øjne, kort sagt, hun var en Legemliggjørelse af
Ungdommens friske Sundhed og skalkagtige Livsglæde. Intet Under
derfor, at hun, der 14. April 1800 ægtede Kopist i Finanskollegiet
Johannes Melchior Lange (d. som Amtsforvalter i Kalundborg 24.
Nov. 1824), snart fik et stort Repertoire af saa vel Elskerinder som
Kammerpiger, og hun, der hurtig overvandt sine Begynderlyder,
traf med lige Naturlighed Tonen i de førstes snart stilfærdige
Uerfarenhed, snart muntre Skjælmeri og i de sidstes vævre
Menneskeklogskab og slagfærdige Vid. Hendes levende Fantasi og
dramatiske Varme tillode hende at give sig i Kast ogsaa med Opgaver,
der kunde synes at ligge hendes glade Naturel fjærnt, saaledes
Titelrollen i «Den døvstumme», som hun gjennemførte i en paa
samme Tid rørende og ophøjet Stil, og ikke mindre Inez i
«Bonden som Dommer», hvor hun med en oprindelig Kraft gjorde
Overgangen fra Skjælmeriets yndefulde Leg til Alvorens flammende
Heftighed. Mad. Lange, der fra 1805-6 fritoges for Ballettjeneste,
var da ogsaa Publikums erklærede Yndling, og dette erfarede
derfor med Forundring og Beklagelse, at hun, der netop havde
aabenbaret saa rige Udviklingsmuligheder, i Maj 1807 afskedigedes af
Theatrets Tjeneste endog uden Pension. Grunden til hendes
Afskedigelse ligger ikke klar for Dagen; om den skyldtes Chefen,
Overhofmarskal Hauch, der vistnok kunde have Grund til at føle
sig krænket ved hendes skarpe Tunge og derfor maaske har brugt
til Paaskud den Omtale, hendes Privatliv, navnlig efter den sikkert
netop da fuldbyrdede Skilsmisse fra Lange, vakte, eller om hun
selv har følt sig tilsidesat ved Theatret og derfor forlangt sin
Afsked, nok er det: 29. Maj 1807 optraadte hun sidste Gang som
Inez i «Bonden som Dommer», og i 5 Aar berøvedes den danske
Scene hendes sjældne Talent, ligesom hun fra sit 26. til 31. Aar
spærredes ude fra sin Livsgjerning.
I disse Udlændighedsaar kom Mad. L. i Forbindelse med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
