Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporon, Benjamin Georg, 1741-96, Lærer for Frederik VI, Amtmand, sproglig Forfatter - Sporon, Frederik, 1783-1867, Amtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Musik, kunde Tiden ikke falde lang i et lykkeligt Hjem, hvor
ogsaa hans ugifte Søstre havde fundet Tilflugt. Efter at Hans de
Hofman, som S. havde Løfte paa at succedere i Koldinghus Amt,
var død, udnævntes han i Dec. 1793 til Amtmand. Med betydelig
Dygtighed, Retfærdighed og utrættelig Taalmodighed i sit Forhold til
Almuen styrede han sit Amt i lidt over 2 Aar til sin Død, 23. Marts
1796. S. var Medlem af det norske Videnskabernes Selskab og
en Tid Præsident i Landhusholdningsselskabet, i hvilket han holdt
et Par Taler, der ere trykte. — Gift 3. Juni 1778 med Beate
Albertine Koefoed (f. 12. Maj 1755 d. 22. Sept. 1843), Datter af
Konferensraad H. H. K. (IX, 332).
Nyerup, Lit. Lex.
Hist. Tidsskr. 5. R. II, 360 f.
G. L. Wad.
— I dansk Sprogvidenskab har B. G. Sporon sat sig et varigt
Mindesmærke i sin Synonymik. Den udkom stykkevis, til Dels i
flere Oplag, i Tidsrummet 1775—92 under Titelen: «Enstydige
danske Ords Bemærkelse, oplyst ved Betragtninger og Exempler».
En ny Udgave besørgedes af Ludvig Heiberg 1807. S.s Synonymik
er et smukt og dygtigt Førstehaandsværk, der vidner saa vel
om Smag og Takt som om Flid og Skarpsindighed. Navnlig vidner
den dog om Forfatterens sunde og ædruelige Syn paa Sproget.
Han overgaas heri ikke af nogen. — Ikke blot for at beskrive
det danske Sprog, men ogsaa for at gavne det udgav han sine
Forsøg. Han saa i det fra Fædrene nedarvede Sprog en national
Helligdom, der ved Omhu og Pleje skulde beriges og forskjønnes
og ved Uforstand og Forsømmelighed kunde forkvakles og lægges
øde. Men han ansaa ikke alle sin Samtids Forsøg paa Forandringer
for at være Forbedringer. Forandringer, der bundede i
Vilkaarlighed («digtede Bemærkelser»), vare ham imod, og nye
Paafund betragtede han som Særheder. Som Regel og Rettesnor
anerkjendte han kun gammel Hævd eller almindelig Brug. «Talebrug
er ikke nogle sære Menneskers Egensindighed, ej heller nogle
spidsfindige Filosofers eller forvildede Poeters vovede Brug af Ord
og Talemaader: den Brug er det, som Mængden gjør deraf, den
Mængde, som Tingen, der skal betegnes, hører til.» — S.s
Synonymik har udøvet en ikke ringe Indflydelse, og den er den Dag i
Dag forbavsende lidt forældet.
P. K. Thorsen.
Sporon, Frederik, 1783—1867, Amtmand, en Søn af
ovennævnte Konferensraad Benjamin Georg S., fødtes 17. Nov. 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>