Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stampe, Henrik, 1713-89, Retslærd, Generalprokurør og Statsminister - Stampe, Søren, -1534-, til Gjerdrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nutiden, – allerede paa Grund af Forandringer i Lovgivningen ere
jo store Partier traadte ud af Kraft. Men som et smukt Minde
om en i mange Maader fremragende Personlighed, der i sjælden
Grad forenede fint juridisk Skarpsind med sundt praktisk Judicium
og brav, human Tænkemaade, ville S.s Erklæringer blive staaende
og kunne tjene Eftertiden til Belæring og Efterfølgelse.
Nogen udpræget Initiativets Mand var S. ikke. Skjønt det
ogsaa hørte til hans Embede som Generalprokurør at indgive
Forslag til nye Love, er det dog ikke mange af Betydning, der i
Følge hans Foranstaltning saa Lyset. Dog kan som Exempler paa
saadanne Love nævnes Forordningen af 6. Okt. 1753 om Hasardspil,
af 14. Maj 1754 om Aager og Kredit til umyndige og Forordningen
af 8. April 1768, der hjemler Arvingerne det saakaldte
«beneficium inventarii». S.s særlige Interesse for Arve- og
Skifteforhold var for øvrigt af gammel Dato, i det hans Disputats ved
den juridiske Professorkonkurrence i 1740 handlede om Testamenter.
Den strænge Dom over Struensee, ved hvilken, som oven anført,
S. medvirkede, har man vel søgt at retfærdiggjøre fra strængt
juridisk Standpunkt, men det er dog næppe lykkedes. Man maa
vistnok nøjes med at finde nogen Undskyldning for den i særlige
historiske Forhold, der undertiden vise sig stærkere end Retten,
og for hvilke i alt Fald S. ubevidst blev et Offer.
H. Munch-Petersen.
Stampe, Søren, –1534–, til Gjerdrup, førte et fra de
andre Adelsslægter S.s ganske forskjelligt Vaaben; men om hans
Herkomst, Forældre eller Søskende savnes enhver Efterretning. De
Hovedgaarde, han ejede, Gjerdrup, Kjeldstrup m. fl. paa Sjælland
og Fæbækgaard paa Langeland, synes det, at han har faaet med
sin Hustru, Mette Iversdatter, der var sidste Ætling af en lille
navnløs Adelsslægt, som i et Aarhundrede havde boet paa
Kjeldstrup. Selv nævnes han første Gang som staaende i Dronning
Christines Tjeneste, og senest fra 1510 var han hendes Høvedsmand
paa Tranekjær, hvilket Slot og Len han ogsaa beholdt efter
hendes Død tillige med en anden, mindre langelandsk Forlening,
Krogagergaard. Tranekjær maatte han 1523 overgive til Kong
Frederik I, der dog ikke ogsaa fratog ham Krogagergaard, skjønt
han fulgte Kong Christian II i Landflygtighed. Først 1526 mistede
han sidstnævnte Len, og da var han mulig alt vendt tilbage til
Danmark, thi i alt Fald 1528 og 1529 var han bosat paa Gjerdrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
