Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steensen (Steno), Niels, 1638-86, Anatom, Geolog, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den største Sympathi for S.s exakte Forskninger, men hvis
tolerant-ireniske Retning og theologiske Reunionsforsøg maatte frastøde den
katholske Zelot. Betegnende i saa Henseende er det ogsaa, at
Leibnitz kalder ham en «maadelig Theolog».
Ved Hertugens Død og Successionen af en protestantisk Fyrste
blev S.s Stilling i Hannover uholdbar, og Paven sendte ham 1680
som Viebiskop til Munster; han overtog da hele den kirkelige
Administration af Stiftet. Men ved sin fanatiske Strænghed skaffede
han sig mange Fjender ogsaa i den katholske Gejstlighed, og hans
Gjerning blev efterhaanden yderst vanskelig. Han søgte at
fuldkommengjøre sig selv ved yderligere Bodsøvelser og Askese. Hans
Fortvivlelse over egen Uformuenhed, hans Anfægtelser og bestandig
brændende Længsel tilbage til Florents komme stærkt til Orde i
Breve til hans tilbedte Signora Lavinia. Ogsaa hele sin katholske
Forfattervirksomhed opgav han nu, hans Kræfter absorberedes af
den bestandig mere oprivende Sjælekamp, af Arbejdet paa sin
egen og sine Kaldsbrødres Helliggjørelse. Han holdt dog ud her
i 3 Aar, indtil han ombyttede sin Stilling med en Gjenovertagelse
af det nordiske Vikariat og derved tog Bolig i Hamborg. Endnu
videre end før gik han nu i Askese og Selvpinsler, men hans
vanskelige Missionsgjerning havde dog ingen Fremgang, tvært imod
mødte han ogsaa her en voxende Uvilje hos sine Trosfæller. 1685
kaldtes han saa her fra til Schwerin, hvor Hertug Christian Ludvig
var gaaet over til Katholicismen. Her blev alt, om muligt, endnu
pinligere for ham end i Hamborg, af den verdsligsindede Hertug
blev han kun taalt. Hans sarte Legeme kunde heller ikke længere
udholde de bestandige Selvpinsler, hans Helbred begyndte at lide,
og 26. Nov. 1686 bukkede han under for nogle tilstødte
Underlivstilfælde. Hans Lig, som Storhertug Cosmus forlangte udleveret,
førtes over Hamborg til Livorno og begravedes i Florents i San
Lorenzokirkens Hvælvinger, sammen med Fyrsterne af Huset Medici.
Hans store naturvidenskabelige Betydning blev i de følgende Tider
kun lidet ænset, særlig her hjemme, men i Løbet af det 19.
Aarhundrede er Opmærksomheden i tiltagende Grad bleven fæstet paa
ham; ved den internationale geologiske Kongres i Bologna 1881
rejste Medlemmerne til Florents for at nedlægge en Lavrbærkrans
paa hans Grav, ligesom de satte en Indsamling i Gang, for hvilken
der 1883 rejstes ham et Monument ved San Lorenzokirken med
hans Reliefbuste, modelleret af Consani, og med en pompøs latinsk
Indskrift. 200 Aars Dagen for hans Død højtideligholdtes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
