Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Johannes Japetus Smith, 1813-97, Naturforsker, særlig Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse og andre dermed forbundne Forhold gav han i senere
Arbejder («Om Hemisepius», 1875, og fl. a.), men meget af hans
Undersøgelser over denne Klasse blev des værre ikke offentliggjort,
om end endnu et Par Bidrag bleve udgivne efter hans Død.
Flere Bidrag, foruden de ovenfor nævnte, angaa Fiskenes
Klasse; særlig Opmærksomhed vakte hans Afhandlinger om
Skjævheden hos Flyndrene (1863, 1876). Hos nogle oceaniske
Smaaflyndre fandt han, at den ene Sides Øje med sin øvre Kant
sænker sig ind i Hovedets Væv og ved en fortsat Drejning om
sin Axe kommer frem paa den modsatte Side, saa at Dyret «skeler
sig til Flynder». Denne Iagttagelse søgte han at give almen
Gyldighed for alle Flynderformer. Rigtigheden af dette sidste blev
med Grund bekæmpet fra forskjellig Side; endog den Iagttagelse,
han tog til Udgangspunkt, blev af nogle erklæret for naturstridig
og derfor umulig; senere Iagttagelser have imidlertid vist, at en
Flytning af det ene Øje gjennem Hovedets Væv utvivlsomt finder
Sted hos nogle Former, men, som det synes, et Mindretal (blandt
vore indenlandske kun hos en enkelt Slægt). – Til Paddernes
Naturhistorie har S. navnlig bidraget ved Meddelelser om vore
indenlandske Formers Livsforhold og Artsforskjelligheder; at baade
Arts- og Kjønsforskjel bl. a. ogsaa ere udtalte i Skelettet, var han
den første til at paavise (1846).
Blandt hans talrige Afhandlinger om højere Hvirveldyr indtages
den vigtigste Plads af dem, der omhandle vor forhistoriske
Dyreverden. Paa dette Omraade har S. den store Fortjeneste i
alt væsentligt at have skabt den Grundvold, som Eftertiden har at
bygge paa. Hans Undersøgelser af Tørvemoserne havde fra første
Færd ganske naturlig henledet hans Opmærksomhed paa deres
Indhold af Dyrelevninger og Kulturprodukter og paa Spørgsmaalet om
disses Samtidighed indbyrdes og med de forskjellige
Vegetationsperioder, som han havde paavist. I 1848 aabnedes der en ny
Kilde for disse Studier med Undersøgelsen af de Skaldynger, som
vare fundne flere Steder i Landet. Efter S.s Tilskyndelse nedsatte
Videnskabernes Selskab en Komité, bestaaende af Forchhammer,
S. og Worsaae; de Resultater, som efterhaanden vandtes fra 1851,
da den rette Forstaaelse af Skaldyngerne som Menneskeværk, som
«Køkkenmøddinger», var klaret, fik den største Betydning for
Udviklingen af den arkæologiske Forskning overalt i Verden. Med
rette vandt S. en stor Del af Æren for dette ved sin Behandling
af den zoologiske Side af Æmnet; han indskrænkede sig ikke til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
