- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
364

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stein, Harald August Edvard, 1840-1900, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Store Opgaver forelaa; Sygehus, Kirke m. v. fandtes endnu ikke;
men det varede ikke længe, inden Grundstenen blev lagt til den
store Bygning, som nu danner Moderhuset, og 1876 blev Stiftelsens
Kirke, «Emmauskirken», indviet. En tæt Skare opmærksomme
Tilhørere samledes her Søndag efter Søndag, og S. blev en skattet
Sjælesørger for mange. 1879 udgav han en Samling af 16
Prædikener, «Minder fra Emmauskirken», tilegnet Dr. Fog «som et
lille Afdrag paa en stor Taknemmelighedsgjækb. I Forordet slaar
han stærkt til Lyd for Menighedsplejen, i det han mere og mere
bliver Talsmand for den Side af Indre Missions Gjerning, som ikke
ensidig lægger Vægten paa Ordets Forkyndelse, men ogsaa vil øve
Virksomheden gjennem Kjærlighedsgjerninger. Allerede 1876 havde
han udgivet nogle (8) Foredrag, som han efter Frimodts Opfordring
havde holdt i Missionens daværende Lokale i Kjøbenhavn – en
Bagsal paa Østergade: «Hvad vil den indre Mission?», i det han
var bleven Medlem af Bestyrelsen. I dette Skrift fremhævede han
stærkt, at det gjælder ikke blot om at vække, men ogsaa at styrke
og befæste Troslivet saaledes, at det virkelig bærer Frugt i
Kjærlighedens Gjerning. Foredragene vandt meget Bifald; 2. Oplag
udkom s. A. og 3. forøgede Udgave 1882 (ogsaa overs. paa Tysk,
Hamb. 1884).

S. udførte med Glæde og Ihærdighed sit Arbejde ved
Diakonissestiftelsen; men en Meningsforskjel inden for Bestyrelsen
angaaende Søstrenes Pligter ved Sygeplejen blev Anledningen til, at
han tog sin Afsked som Stiftelsens Præst fra 1. Juli 1880, medens
han dog til Aarets Udgang fungerede som Formand. Han har
mange Aar senere nedskrevet, at den Dag, han forlod Diakonissestiftelsen,
var den tungeste i hans Liv. 1880 blev han udnævnt
til Sognepræst ved den nyopførte St. Matthæus’ Kirke paa
Vesterbro i Kjøbenhavn; den indviedes Allehelgensdag s. A. Her blev
strax rig Anvendelse for hans store Evner. Sognet talte fra
Begyndelsen 30000 Mennesker, og ved Kirken var kun ansat 2 Præster.
Fra denne hans Embedstid stamme «Minder fra St.
Matthæus-Kirken» (1882) og «Tolv Prædikener» (1886), som vise hans
betydelige homiletiske Gaver. I sin Forkyndelse betoner han
Forsoningens Naade lige saa kraftig som Helliggjøreisens Alvor. Han er
som Prædikant Discipel af Martensen og Fog; en Paavirkning af
K. Gerok er ogsaa kjendelig, ikke mindst ved de fortrinlige
Dispositioner. I Forordet til den førstnævnte Samling ytrer han Ønsket
om at faa oprettet en Plejeforening i det store Sogn. Den kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free