- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
376

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steindorff, Magnus Friedrich, 1811-69, Læge, Politiker - Steinmann, Peter Frederik, 1782-1854, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

27. Febr. 1817 i Kjøbenhavn, d. 9. Febr. 1878 i Stuttgart), Datter
af Etatsraad Adolph C. (III, 339).

Allg. Deutsche Biographie XXXV.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Steinmann, Peter Frederik, 1782-1854, Officer, blev født i
Kjøbenhavn 13. Juni 1782 og var Søn af Boghandler Pierre S. (f.
11. April 1737 i Mannheim, f 2. Maj 1821 i Kjøbenhavn) og Helene
Elisabeth f. Salicath (f. 1749 d. 17. Febr. 1809). S. fik sin første
Undervisning, bl. a. af Digteren Edv. Storm, i Efterslægtselskabets
Skole, af hvis Bestyrelse han senere blev et meget virksomt Medlem
i mange Aar. S. vilde være Soldat, og Vejen hertil aabnedes ved
Faderens, navnlig med fransk Litteratur forsynede, Læsestue, der
blev søgt af mange af Landets store Mænd, bl. a. af den alt da
indflydelsesrige Officer F. C. Bülow (III, 281), ved hvis Hjælp S.
1794 kom ind paa Artilleriakademiet, hvorfra han 1801 afgik som
Sekondlieutenant. 1803 udnævnt til Premierlieutenant var han et
Aar i Christiania og afgik derpaa 1805 til det Observationskorps,
som Danmark paa Grund af Krigsurolighederne holdt i Holsten.
1807 vendte S. tilbage til Sjælland, blev 1808 Adjoint i Generalstaben,
1809 Kapitajn, 1811 Divisionskvartermester og 1813 Major.
Ved de svenskes Invasion over Landets Sydgrænse var S. hos den
kommanderende General i Nørrejylland, General Wegener, men
kom i Frederik VI’s Stab under Hærens Opmarche bag Lille Bælt
i Dec. 1813. Det følgende Aar var han Stabschef hos General
Kardorff, der med et Auxiliærkorps marcherede til Rhinen. 1824
blev han Oberstlieutenant, 1832 Overkvartermester, 1833 Oberst,
1835 Generalkvartermester-Lieutenant, 1836 Kammerherre, 1839
Generalkvartermester og Chef for Generalstaben, 1840 Kommandør af
Danebrog, 1842 Generalmajor.

S.s Virksomhed er helt igjennem knyttet til Generalstaben,
om hvis hensigtsmæssige Ordning han var overbevist, hvorfor han
ogsaa altid var rede til, ofte i et hvast Sprog, at forsvare
Generalstaben og dens Særstilling i Hæren. Ved sit Retsind og sin
Pligtfølelse, der gjorde ham utrættelig i Kongens Tjeneste, havde han
erhvervet sig saa stor Anseelse, at de nye Magthavere i 1848 –
skjønt de til hans Sorg ikke vilde anvende ham i den aktive Armé,
vistnok paa Grund af hans konservative Anskuelser, der ikke
passede til Tidsaanden – dog ikke turde rokke ved hans Stilling
som Chef for Generalstaben. Først 1852 fik han Afsked som
Generallieutenant. Han døde 11. Dec. 1854.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free