Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Stemann, Poul Christian, 1764-1855, Gehejmestatsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ørsted og H. Reventlow – Criminil tog Ordet. – I Midten af
Fyrrerne var der, med Holbæk Amt som Midtpunkt, begyndt en
stærk Bevægelse blandt Bondestanden, der gik ud paa dennes
sociale og politiske Ligestilling med de øvrige Samfundsklasser.
Bevægelsens økonomiske Side fandt S.s Billigelse, men
Bondeførernes skarpe og voldsomme Sprog vakte hans Harme. Ved
Kancellicirkulæret af 8. Nov. 1845 blev det forbudt Bønderne at
holde offentlige Møder uden Politimesterens Tilladelse og
personlige Nærværelse.
Da Christian VIII endelig kom til Erkjendelse af, at der
nødvendigvis maatte gjøres det politiske Fremskridtsparti Indrømmelser
i konstitutionel Retning, syslede han personlig med Udkastet til en
Forfatning. I Sommeren 1847 tilstillede han Statsraadet og
Kancellipræsidenten et Forslag, der gik ud paa Oprettelsen af et
udvidet Statsraad, i hvilket ogsaa Tillidsmænd uden for Regeringen
skulde have Sæde, og endelig vilde han have Kollegierne
omdannede til Ministerier. S. tiltraadte i sin Betænkning, der afgaves
8. Sept., Planen om Statsraadets Udvidelse og foreslog, at der ved
Siden af et saadant skulde stilles Fællesstænder, til hvilke hver af
de, 4 Stænderforsamlinger valgte et lige stort Antal Medlemmer.
S. erklærede i øvrigt, at Tidspunktet til en friere Udvikling af
Forfatningen var kommet. Ikke blot Stænderforsamlingerne, men
Folket krævede en saadan Reform. S. mente, at denne helst
maatte gjennemføres af en Fyrste som Christian VIII, da
tilkommende Eneherskere maaske ikke besade hans Visdom og Erfaring.
I denne Udtalelse af S. laa middelbart en Mistillidserklæring til
Tronfølgeren.
Efter Christian VIII’s Død, 20. Jan. 1848, proklamerede S.
Kong Frederik VII’s Tronbestigelse fra Christiansborg Slotsaltan.
Et heftigt Anfald af Podagra holdt derefter den gamle Kancellipræsident
bunden til Sygelejet, saa han ikke kom til at deltage i
de skæbnesvangre Martsbegivenheder. S., der 1843 var bleven
Ordenskansler og i Marts 1848 Overkammerherre, afskedigedes med
de øvrige Ministre 21. Marts 1848. Han fulgte med stor
Opmærksomhed den følgende Tids Begivenheder, men som en Følge af
Alderdom og Svagelighed tog han ikke personlig Del i dem. Da
Tanken om at ende Striden med Tyskland .ved Slesvigs Deling
var oppe, udtalte han sig bestemt mod en saadan Løsning, da
han betragtede den som en Opgivelse af Retsstandpunktet. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
