Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephanius, Stephen Hansen, 1599-1650, Filolog og Historiker (skrev sig paa Dansk: Staphen Hanssøn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begav han sig paa Rejser. Han besøgte Universiteterne i Rostock
og Leiden, og efter Hjemkomsten blev han 1624 Rektor i
Slangerup og tog 1625 Magistergraden i Kjøbenhavn. Den Arv, han fik
ved Faderens Død (1625), satte ham i Stand til at fortsætte sine
Studeringer udenlands. Forinden var han traadt i nærmere Forhold
til Professor Oluf Worm, hvis antikvariske Granskninger i høj
Grad tiltalte ham, og med hvem han indledede en lærd
Brevvexling, der fortsattes, saa længe han levede.
I Juli 1626 blev S. for anden Gang indskreven ved Leidens
Universitet, hvor han traadte i nær Forbindelse med de berømte
Filologer G. J. Voss og Dan. Heinsius, og her betraadte han 1627
Forfatterbanen ved Udgivelsen af «Breves notæ et emendationes
in Saxonem Grammaticum» og snart efter af en lille Samling
udvalgte Sentenser hos samme, hvilke 2 Smaaskrifter bleve
Indledningen til S.s senere mangeaarige og flittige Syslen med Saxos
Historieværk. Herved vandt han ikke blot Bifald hjemme hos O.
Worm og den historiekyndige Kansler Chr. Friis til Kragerup, men
fik ogsaa en faderlig Ven i den kongl. danske Historiograf Joh.
Is. Pontanus, der var Professor i Harderwijk (XIII, 206), og som
siden paa enhver Maade søgte at være S. til Hjælp, bl. a. ved
at yd.e ham en Del af Materialet til den Samling af forskjellige
ældre historisk-topografiske Smaastykker og Afhandlinger vedrørende
Danmark, Norge og Hertugdømmerne, som han 1629 udgav under
Titel «De regno Daniæ etc. tractatus varii», og som synes at
være bleven modtaget med Bifald, da Skriftet endnu s. A. udkom
i ændret og forøget Udgave. Dette Arbejde gav Stødet til, at S.
i Slutningen af 1629 kaldedes til Professor eloqventiæ ved Sorø
Akademi, en Stilling, hvortil han egnede sig godt, da han besad
et betydeligt Herredømme over det latinske Sprog og skrev en ren
og ukunstlet Stil.
I Vinterens Hjærte begav S. sig da hjem fra Holland og
tiltraadte i Marts 1630 sit Embede i Sorø. Pontanus havde
medgivet ham et Brev til Kansler Friis, hvori han ikke blot roste ham
for Lærdom og gode Sæder, men særlig fremhævede, at han sikkert
vilde være i Stand til at udgive Saxos Værk i en bedre Skikkelse,
end det hidtil havde foreligget. Dette blev da i Virkeligheden
ogsaa S.s Fremtidsopgave, der mere end noget andet optog hans
Tid og Kræfter. Men for øvrigt fik han flere Hverv foruden sit
Professorat, som han passede med Omhu, og til bedste for hvilket
han udgav flere Skrifter vedrørende Veltalenheden. Navnlig blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
