Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephansen, Anders, 1791-1870, Filanthrop og Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsgjerning. Ved sin stille, alvorlige og kraftige Natur tilførte hun
S. den Klarhed og Ligevægt, der savnedes i hans bløde, umiddelt
bare, let bevægelige Sind.
Uagtet Skolen gik godt, var S. utilfreds med sin Gjerning.
Under Paavirkning af det vaagnende kristelige Liv i 20erne voxede
den Medfølelse, han fra Barndommen havde for Fattigfolks Børn,
og han følte Kald til at oprette et Hjem for fattige og forladte
Børn, der levede under Forhold, som udsatte dem for at gaa
moralsk til Grunde. Efter Fellenbergs Mønster skulde Jordbrug og
Skolehold være Midtpunktet i Børnenes daglige Liv, men
Opdragelsen skulde have sikkert Stade paa Kristendommens Grund og
ordnes som i et dansk Familiehjem. S. blev herved Børnehjemssagens
Fader i Danmark. Da Seminarieforstander Brammer 1832
bragte ham i Forbindelse med Grev F. A. Holstein (VIII, 26), som
havde gjort et mislykket Forsøg paa at tage sig af forladte Børn
i det af ham oprettede Hospital paa Fuirendal og fremdeles nærede
Interesse for denne Sag, uden dog at vide, hvorledes den skulde
gjennemføres, hjalp Greven S. til at virkeliggjøre sin Idé ved at
overlade ham Lokale, Have og Markjord, medens S. ydede Inventar
og Tilskud af egne Midler foruden sit og Hustruens Arbejde.
Paa Grevens Sølvbryllupsdag 4. Maj 1833 aabnedes «det Fuirendaler-Institut»
for at være «en Stiftelse for de Børn, hvis Skæbne nægter
dem et Familieforhold, hvor de kunne gjøre Erfaring om det Baand,
som kristelig Kjærlighed knytter mellem Forældre og Børn». Men
Tiden havde endnu ikke Øje for Betydningen af en saadan
forebyggende Virksomhed. For at Anstalten kunde bære sig, maatte
den i mange Aar især optage vanartede Børn; men S. fastholdt
det oprindelige Formaal og blev aldrig træt af at forklare og
forsvare det i Tale og Skrift. Han afslog derfor Pladsen som
Forstander for Flakkebjærg. Efter Grevens Død kom Godset under
Administration, og denne vilde paa anden Maade disponere over
Fuirendal. Ved Laan fra Enkegrevinden og den unge Greve kjøbte
S. 1839 Gaarden Hjortholm i Førslev ved Fuglebjærg, gav den
Navnet «Holsteinsminde» og flyttede Instituttet her hen 1840.
Samtidig overdroges Patronatet over det til Besidderen af Grevskabet
Holstein, og et senere Forsøg (1859) paa at overføre det til S.
strandede paa Regeringens Modstand. Gaarden var meget
forfalden og Pladsen indskrænket. S. og hans Hustru, der trolig
delte de trange Kaar med Børnene, arbejdede utrættelig paa at
ombygge Gaarden, anlægge Have m. m. Midler skaffedes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
