- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
408

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephansen, Hans, 1773-1851, Søofficer - Stephansen, Ole, 1714-91, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at have været i engelsk Krigsfangenskab, da Briggen og de
vestindiske Øer maatte overgive sig. 1803 kommanderede han en
Stykpram. 1808-9 gjorde S. Tjeneste paa den franske Scheldeflaade,
hvor han som næstkommanderende i Linjeskibet «Dantzick»
under Chefens, Kapitajn Holstens, Arrestation med Fasthed og
Konduite dæmpede Besætningens Uroligheder; paa Hjemvejen her
fra standsede han en Tid lang i Tønning for at overtage Befalingen
over den derværende Roflotille. 1816 blev han midlertidig, 1822
fast Ekvipagemester paa Gammelholm og steg 1828 til Overekvipagemester
(Værftchef); denne Plads beholdt han og røgtede med
Dygtighed til 1848, da han afgik med Viceadmirals Karakter. 1836
havde han faaet Danebrogs Kommandørkors, 1840 Storkorset. Han
døde 4. Maj 1851. – S. blev 11. Dec. 1803 gift med Henriette
Caroline Tønder (f. 18. Avg. 1782 d. 16. Maj 1867), Datter af
Admiral Raphael Henrik T. (f. 1740 d. 1814) og Elisabeth f. Hemmer
(d. 1808).

C. With.


Stephansen, Ole, 1714-91, Søofficer, var Søn af Kjøbmand
i Horsens Stephan Jacobsen (d. 13. Nov. 1728, 64 Aar gammel) og
Bodil Olufsdatter (d. 6. Okt. 1728). S. selv er født 28. Maj 1714.
Han blev Sekondlieutenant i Søetaten 1737, Premierlieutenant 1740,
Kapitajnlieutenant 1746, Kapitajn 1755, Kommandørkapitajn 1763,
Kommandør 1769, Kontreadmiral 1770 og Viceadmiral 1790. S.
sendtes 1739-42 til England for at studere; efter sin Hjemkomst
var han hvert Aar indtil 1749 udkommanderet. 1750 ansattes han
som Ekvipage- og Takkelmester ved den nyoprettede Flaadestation
i Norge Frederiksværn, Aaret derpaa tillige som Kommandant paa
det derværende Kastel. Efter sin Tilbagekomst til Danmark 1756
var han i en Aarrække Skibschef i de udrustede Eskadrer. 1758,
da han med Fregatten «Dokken» skulde overføre Tropper fra
Norge til Jylland, havde han det Uheld at sætte Skibet paa Grund
ud for Sæby. 1765 fik han som Deltager i Danneskjold-Laurvigs
bekjendte Forsøg paa at bortføre Jfr. Rose (XIV, 167) en
Irettesættelse. 1771 sendtes han som Chef for Orlogsskibet «Sejeren»
til Middelhavet sammen med et andet Orlogsskib og et saakaldt
«Presentskib» til Dejen af Algier. For at varetage Koifardifartens
Interesser blev han paa denne Station i 2 Aar. S. var herefter
ikke oftere udkommanderet, derimod anvendtes han i sin øvrige
Funktionstid dels som Medlem af, dels som Præses for en Mængde
Krigsretter i Sager, der i dette Tidsrum paaførtes forskjellige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free