Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stolberg, Frederikke Louise Rigsgrevinde, 1746-1824 - Stolberg, Friedrich Leopold Rigsgreve, 1750 - 1819, Digter og Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der toge Ophold i Hamborg og Omegn, især Dumouriez, Lafayette,
Portalis, Angervillers, Quatremére de Quincy og Vanderbourg.
General M. Dumas boede i 3 Aar under Navnet Funk i hendes
Hus og skrev her sit bekjendte, store krigshistoriske Værk. Saa
udpræget kosmopolitisk hun end var, bevarede hun en varm og
dyb Kjærlighed til sit Fødeland, hvilket særlig viste sig i hendes
fuldkomne Forstaaelse af Brødrene Christians og Ludvigs
Reformarbejder og hendes Deltagelse i de Ulykker, der ramte Danmark
1807 og 1814. Fordomsfri og vidtskuende baade paa det religiøse
og politiske Omraade viser hun sig i sine Breve som en af sin
Tids mest betydelige Kvinder, og hun bevarede trods haarde
legemlige Lidelser endnu i høj Alder en forbavsende Aandslivlighed.
Efter sin Mands Død flyttede hun til Broderen Christian paa
Pederstrup, hvor hun døde 29. Nov. 1824.
Bobé, Efterl. Papirer fra den Reventlowske Familiekreds III.
Tilskueren 1900.
Louis Bobé.
Stolberg, Friedrich Leopold Rigsgreve, 1750-1819, Digter
og Diplomat, var Broder til ovennævnte Chr. S. og fødtes paa
Faderens Gods Bramstedt 7. Nov. 1750. Ligesom den ældre Broder
voxede han op under Klopstocks Øjne, og med en tidlig udviklet
Lidenskab for Poesi saa han med Beundring op til Datidens
Digterheros, men forsmaaede dog senere, da han blev sig sit Kald og
sine Evner bevidst, at træde i hans eller nogen andens Fodspor.
Et af hans første Digte er helliget Faderens Død og tyder allerede
paa et ligesom forudbestemt Slægtskab med «Göttinger-Hainbunds»
Digtere, blandt hvilke han senere kom til at indtage en fremskudt
Plads, berømmet af dem alle, misundt af flere og rost af selve
Klopstock. Dog maa det siges, at han aldrig, lige saa lidt som
Broderen, kunde skrue sig ned til de ægte demokratiske Følelser,
som næredes og forfægtedes af «Hainbund». Nærmest sluttede
han sig til Voss, hvem han senere ved sin Protektion skaffede
Rektoratet i Eutin; ogsaa Burger støttede han, men til ingen
Nytte, og han var en pietetsfuld Udgiver af den tidlig bortkaldte
Høltys Digte. Med en fra Moderen arvet, maaske næppe bevidst
Pietisme læste han daglig i Bibelen, desuden til Stadighed Milton
og Klopstock, Ossian, de gamle skotske Ballader og Shakspeare.
Lessing frastødte ham ved sin Realisme, Wieland beklagede han
og bad for ham. For at kunne læse de græske Forfattere, navnlig
Homer, i Grundsproget gave begge Brødrene sig i deres sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
