Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stolberg, Friedrich Leopold Rigsgreve, 1750 - 1819, Digter og Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tabet af Hustruen gjorde ham Savnet endnu utaaleligere; han
forelskede sig i Sophie Charlotte Eleonore Komtesse v. Redern (f. 4.
Nov. 1765 d. 8. Jan. 1842), og trods mange Anfægtelser i Erindringen
om den kjære afdøde ægtede han hende til sidst (15. Febr. 1790).
Uagtet hans anden Hustru medbragte en for den Tid ret antagelig
Formue, kunde Berlin dog ikke blive et varigt Opholdssted, og S.
modtog 1791 Posten som lybeksk Regeringspræsident i Eutin, med
hvilken der var forbundet en betydelig Indtægt, og som han først
behøvede at tiltræde 1792, saa at han kunde foretage en større
Rekreationsrejse i Tyskland og Italien. 1793 kom S. tilbage til
Eutin og tiltraadte sit Embede, men var det egentlig ikke voxen;
han rejste tit bort og førte et selskabeligt Hus. Det gode
Forhold til hans gamle Ven Voss blev efterhaanden ødelagt dels ved
S.s mere og mere tydelig tilkjendegivne Tilbøjelighed til Katholicismen,
dels ved Voss’ plumpe Angreb paa alt adeligt Væsen, dels
vel ogsaa ved det fornemme Selskab, der stadig færdedes hos S.
Endelig gjorde en haard Sygdom, som S. gjennemgik i St. Petersborg
1797, Bernstorffs Død, Tabet af flere Børn og til Dels de
politiske Forhold Udslaget; S. afskedigede Voss som Lærer for
sine Børn og indkaldte en fransk Abbé, og endelig, efter heftige
indvortes Kampe og under stærk Paavirkning ude fra, ikke mindst
fra sin Hustru, gik S. med hele sin Familie (en Datter undtagen)
over til Katholicismen (1800) og søgte fra Carlsbad sin Afsked fra
sit Embede. Denne Begivenhed vakte uhyre Jubel iblandt Katholikerne
i Tyskland og Bedrøvelse eller Harme hos alle hans Venner;
Voss gnistrede naturligvis af Harme og udøste denne i en Mængde
taktløse Angreb i Poesi og Prosa. F. S. kunde nu naturligvis
ikke mere leve i det protestantiske Nordtyskland; han flyttede til
Münster, hvor han modtoges med aabne Arme af flere katholske
bekjendte, som havde bidraget til hans «Omvendelse»; 1812 flyttede
han til Godset Tatenhausen ved Bielefeld og 1816 til Domænegodset
Sondermühlen i det osnabrückske, hvor han i flere Aar
levede et lykkeligt Familieliv, afbrudt af mange Rejser, og
efterhaanden udsonet med sin ældre Broder og de fleste af sine gamle
Venner. I 1815 bleve Brødrene S. udnævnte til Æresdoktorer af
Kieler-Universitetet. Under sin ejendommelige, ensidige aandelige
Udvikling var F. S. efterhaanden kommen til at staa ret fremmed
lige over for Oplysningsaarhundredets Digtning og maatte lide mange
Skoser og mangen Spot i sine samtidiges epigrammatiske Digte.
Han gav sig mest af med Oversættelser fra Græsk, som Homer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
