Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storm, Edvard, 1749-94, Digter og Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbragte S. de første 12 Aar af sit Liv, indtil han i 1761 blev
optaget i Christiania lærde Skole. 1765 tog han Examen artium ved
Kjøbenhavns Universitet, men vendte i det følgende Aar,
rimeligvis af Helbredshensyn, tilbage til Faderens Præstegaard. En Tid
var han Huslærer i Lesje Præstegjæld, men med denne Undtagelse
tilbragte han Aarene 1766-69 i sit Barndomshjem. De stærke
Indtryk fra Barneaarene af norsk Dalnatur og Dalliv bleve i disse
Aar fæstnede og uddybede. Som Dreng havde han leget sammen
med Sognets Bøndergutter, og som Yngling holdt han sig ikke
fornemt tilbage fra Bondebefolkningen. Der var i Præstegaarden
en 17aarig Tjenestegut, Jacob Danielsen, som S. tog sig meget af;
han underviste ham, saa at han senere kunde blive Skoleholder
og Klokker. Vi have endnu en Del Breve bevarede, der bleve
vexlede mellem de 2 Mænd (det sidste fra 1777); de vise, hvor
fortrolig S. udtalte sig om de inderste aandelige Spørgsmaal til
denne fordums Tjenestekarl. Allerede dette Forhold aabenbarer
nogle af de ejendommeligste Træk i S.s Natur: hans varme,
medfølende Natur, hans Jævnhed og endelig den vordende Skolemands
Trang til at fremkalde slumrende Spirer, til at opdrage. Hans
Lyst til at tage sig af Naturer, der af en eller anden Grund stode
i Stampe, gav sig ogsaa senere smukke Vidnesbyrd. En fattig,
forældreløs Skomagersøn i Kjøbenhavn, Lars Jørgensen – han
optog senere Storms Fornavn, Edvard -, sørgede han næsten helt
for i et Par Aar, indtil Drengen kunde klare for sig selv, J. blev
senere en anset Kjøbmand i Kongsberg. Under et Sommerophold
i Farum blev S. opmærksom paa en faderløs Bondedreng, Poul
Rasmussen, der blev hans tredje Plejesøn og ogsaa optog Navnet
Edvard; han vandt et bekjendt Navn som Komponist af Melodien
til «Danmark, dejligst Vang og Vænge» (XIII, 514). – Til
Opholdet i Vaage Præstegaard knytter sig ogsaa Mindet om S.s –
saa vidt vi vide – baade første og sidste Kjærlighed. Han
forelskede sig i en ung Bondepige fra Sognet, Ragnhild Hammer.
Det synes, at Faderen har lagt sig imellem for at hindre en
«Mesalliance»; sikkert er, at de bleve skilte fra hinanden. Hun blev
senere gift; han døde ugift. I sin «Erlands Ode til Jutulsbjærget»
har S. sunget om sin Ragnhild og deres fælles Ungdomsminder.
I Juli 1769 tog S. hjemme fra for i Kjøbenhavn at begynde
sine Studier for Alvor; det var Tanken, at han skulde studere
Theologi, men han fik aldrig Embedsexamen, særlig vel fordi han
tidlig af Lyst til litterær Virksomhed blev draget bort fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
