- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
479

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strangesen, Peder, o. 1170-1241, Stormand - Strangesen, Strange Nielsen, -o. 1489, Hofmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Strangesen, Peder, o.1170-1241, Stormand, vistnok Søn
af Knud Valdemarsens Staller Strange, ses allerede 1193 selv at
have hørt til Kong Knuds fornemste Mænd og synes i de næste
Aar at have lært Hofskik hos Greverne af Orlamiinde og Gleichen.
Under Valdemar II steg hans Magt yderligere, og næst Jacob
Sunesen var han Danmarks anseteste Adelsmand. Hertil bidrog
hans Ægteskab med Esbern Snares Datter Ingeborg (VIII, 283),
saa meget mere som han gjennem hende arvede Esberns berømte
Ejendom, det stærke Kalundborg. Han maa derfor være den
«Peder af Kalundborg», som Valdemar II skjænkede 12 Bol eller
«Hove» paa Femern, efter ham kaldte Petersdorf. Sammen med
andre danske Stormænd virkede han i 1225 for Kong Valdemars
Udfrielse af Fangenskabet og gik i Borgen for Forliget, uden dog
personlig at være tilstede; ligeledes gik han i Borgen for det
endelige Forlig med Schwerinerne (1230), hvorved de unge
Kongesønner udløstes, og denne Gang medbeseglede han Overenskomsten.
Med Sorø Kloster havde P. S. langvarig Strid. Esbern Snares
Søn Johannes, Valdemar II’s Marsk, havde paa sit Dødsleje skjænket
Klosteret Stenløsemagle med Tilliggende (1213), men hans Broder
Absalon Bælg tilbageholdt Godset indtil kort før sin Død (1232).
P. S. og Anders Grosen, der var gift med en anden af Esbern
Snares Døtre, Cæcilie af Tersløse, vilde dog ikke godkjende
Klosterets Ret og tilegnede sig det omstridte Gods (1234), ja, skjønt
Kirkens Dom gik dem imod, beholdt de det for Livstid. Ikke
des mindre synes P. S. at have haft kirkeligt Sindelag. Da den
store Kong Valdemar var død, valgte han at drage paa
Pilegrimsfærd til det hellige Land; men just som han var ved at begynde
Rejsen, døde han i Ribe (1241). Blandt hans talrige Børn kunne
nævnes Anders, som blev Abels Marsk, og Ingeborg, gift med
Grev Ernst af Gleichen (VI, 104). I sit Skjold førte P. S. en
Sammensætning af Ørn og Ulv, det samme Vaaben, som senere
var Ulfeldternes.

Hans Olrik.


Strangesen, Strange Nielsen, –o.1489, Hofmester, af
en Slægt, der, som det maa antages, er den samme som Slægten
Bild, var Søn af Hr. Niels Strangesen til Norringtoft (i Hundborg
Herred) og Ingeborg Follertsdatter (Dosenrode). Selv nævnes han
1440 og som Ridder 1443. I 1444 betegnes han «paa Nørholm»,
en Gaard, som han fik med sin Hustru Anne, Datter af Claus
Jonsen (Lange) og den «ildonde » Fru Gertrud Mogensdatter Munk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free