Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stricker, Ezechias Hinrich, 1734-1814, Officer - Stricker, Wilhelm Carl Bernt, 1817-85, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stricker, Ezechias Hinrich, 1734-1814, Officer, er født 8.
Avg. 1734 i Rensborg og Broder til ovfr. nævnte Generalmajor
Carl Alex. S. Han indtraadte 1749 i holstenske Artillerikorps,
blev 1751 Underfyrværker og forfremmedes 1756 til Fyrværker ved
danske Artillerikorps. 1757 fik han Tilladelse til at gaa i fransk
Tjeneste, hvor han i 3 Aar gjorde Tjeneste ved det Løvendalske
tyske Infanteriregiment og derefter var Adjudant hos Generallieutenant
Marquis de Segur til 1762. I Danmark var han imidlertid
bleven Premierlieutenant og 1760 karakt. Kapitajn i Armeen. 1761
fik han Pengetilskud til sit Ophold i Frankrig. Da han i 1762
kom hjem, blev han ansat som Stykjunker paa Kronborg og kort
efter karakt. Kapitajn af Artilleriet. Han anvendtes ved en Del
tekniske Arbejder. Ved Artillerikorpsets Organisation 1764 blev
han Kompagnichef, sendtes kort efter til Norge og siden til
Holsten, men beholdt, da Kompagnierne i 1772 fordeltes til Danmark,
Norge og Holsten, sit Kompagni i Kjøbenhavn. Her forblev han
saa ogsaa som karakt. Major fra 1772, til han i 1777 blev virkelig
Major, da han blev kommanderet til Holsten. Han blev karakt.
Oberstlieutenant 1783 og virkelig 1785 og kommanderedes da til
Norge som Chef for Detachementet der. 1788 blev han Kommandør
for Artillerikorpset, 1789 karakt. Oberst af Infanteriet, men gik
1792 af fra Artilleriet og blev Kommandant i Frederiksstad i Norge,
hvorfra han i 1793 forflyttedes som Kommandant til Kronborg.
Her vandt han Kronprinsens Naade ved sin resolute Optræden 30.
Marts 1801, da han begyndte Beskydningen af den engelske Flaade,
da den gik ind i Sundet. S. A. blev han Generalmajor. 1807
afslog han at høre Tale om, at Kronborg skulde være indbefattet
i Kjøbenhavns Kapitulation. Efter Ansøgning paa Grund af Alder
og Svagelighed fik han i 1809 sin Afsked som Generallieutenant
med fuld Gage i Pension, da han havde tjent i 60 Aar, og blev
Kommandør af Danebrog. Han døde 27. Marts 1814 i Fredensborg.
– Han blev gift 15. Maj 1764 med Friderica Christiana
Herbst (f. 4. April 1745 d. 17. Marts 1806), Datter af Schoutbynacht
Mich. Joh. H. (VII, 377).
Manthey, Ridderes Levnetsløb 1809-17 S. 99 f.
Anker, Biogr. Data om norske Generalspersoner S. 319.
P. C. Bang.
Stricker, Wilhelm Carl Bernt, 1817-85, Officer. Slægten
er af polsk Adel. Faderen, Justus Alexander Rømeling S. (d. 30.
Jan. 1841), var Oberst og Bataillonskommandør i 2. jyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>