Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stub, Ambrosius, 1705-58, Digter - Stub, Christian, o. 1693-1736, retshistorisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
f. Ex. i Gravskriften over Løvenørn, er det mærkeligt at se,
hvorledes dette ominøse Versemaal ligesom fører Fortidens muldne Duft
med sig og med ét Slag gjør den ellers saa friske og modernt
anlagte Digter 50 Aar ældre: hele den gamle Garde, Mythologien,
de allegoriske Personifikationer og de franske Gloser, tropper op
igjen.
Af de o. 100 Digte, som med mere eller mindre Sikkerhed
tillægges S., er det i alt en Snes Smaavers, der udgjør den
litterære Bagage, hvormed han indtager sin ejendommelige Plads i
dansk Lyrik. Det er lette og muntre Indfald eller følte og ægte
Stemninger, der betegne ham som den fødte Digter, ledet af
Inspiration mere end af Flid og Fil, og som derfor sloge umiddelbart
an i hans nærmeste Kreds, uden at det dog faldt nogen ind at
give Skræddersønnen og Skriverkarlen Plads ved Siden af Tidens
store Poeter, en Biskop Thura eller Professor Wadskjær, endsige
ane, at hans Navn vilde leve, naar deres længst vare glemte. I
hans Levetid kom kun et enkelt af hans Vers i Trykken; først
flere Aar efter hans Død besørgede Præsten T. S. Heiberg og
derefter Sønnen Christian S., der var Skolelærer paa Langeland,
temmelig unøjagtige Samlinger og Udgaver af hans Digte. Egentlig er
det Fr. Barfod, der har Fortjenesten af midt i det følgende
Aarhundrede at have gjenoplivet Mindet om hans Digtning, og Chr.
K. F. Molbech, der ved sit Skuespil «Ambrosius» har omgivet
hans Navn med et lidt idealiseret Skjær.
Barfod, A. S.s samlede Digte, 3. Udg. (1852).
Museum 1893, II, 109 ff.
A. D. Jørgensen, Hist. Afhandl. III, 464 ff.
J. Paludan.
Stub, Christian, o.1693-1736, retshistorisk Forfatter,
Søn af Justitssekretær ved Overhofretten i Norge Matthias S.
(nedennævnte Kjeld S.s Søn) og Gunhild Thomasdatter Blix; deponerede
fra Christiania Skole 1714, Bakkalavr 1715, Alumnus paa Elers’
Kollegium 1716-20; udgav der 1716-19 4 «Dissertationes de lege
et legislatoribus Danorum», indeholdende en dansk Retshistorie
indtil Frederik II’s Tid, som L. Holberg har benyttet i høj Grad.
Ved Udarbejdelsen havde Forfatteren benyttet Reitzers og Resens
Bibliotheker, ligesom han med særlig Tak mindes Arne Magnussens
velvillige Bistand. Hans Privatpræceptor og senere Ven og
Velynder var H. Gram, med hvem han vedligeholdt en stadig
Brevvexling. Efter Ildebranden 1728 fulgte S. som Stiftamtmand W. A.
v. d. Ostens Fuldmægtig med til Bergen og udnævntes i 1731
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>