Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhm, Peter Frederik, 1728-98, Historiker, Bogsamler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være hele deres Livstid her i Landet uden at tale eller forstaa
Dansk. De slette Skrifter, som den ubundne Skrivefrihed vilde
fremkalde, haabede han vilde synke til Bunds, medens de gode
vilde bevare deres Værd. S.s Misfornøjelse med de store
Begunstigelser, fremmede nøde, medens Landets Børn tilsidesattes, kommer
ogsaa frem i den «Udsigt over Videnskabernes og de smukke
Kunsters Tilstand i Danmark og Norge i Aaret 1771», der udkom
anonymt paa Fransk og snart efter oversattes paa Dansk. Heri siger
han nemlig bl. a.: «Imedens man pensionerer fremmede lærde,
som bo her i Landet, imedens man overøser lærde uden for Landet
med Foræringer, lader man de indfødte lærde vansmægte, kjender
dem ikke eller ringeagter dem og læser ikke, hvad de skrive. Det,
som paa en Maade kan tjene til Undskyldning for de store, er,
at de ikke forstaa Landets Sprog.» – I samme Skrift taler S.
ogsaa i stærke Ord Norges Sag: «Norge er næsten blottet for alle
Midler til Oplysning. Det forekommer mig, at de danske af en
lav Misundelse og ugrundet Ængstelighed søge at forevige
Uvidenhed der i Riget. Der gives intet Akademi, intet Universitet, ingen
offentlig Bogsamling. De Nordmænd, som vil studere, maa rejse
ned til Kjøbenhavn.»
I det hele holdt S. af at give sit Bidrag til Besvarelsen af
Dagens brændende Spørgsmaal, og han gjorde det ofte med Fynd
og Klem. Skulde den offentlige Mening have et prægnant
Udtryk, følte S. Kald til at være Ordfører, og mange saa hen til ham
som til den, hvis Ord man i bevægede Tider gjærne vilde høre.
Det Brev «Til Kongen», som S. udgav efter Hofrevolutionen 17.
Jan. 1772, vakte en Opmærksomhed og et Bifald over hele Riget,
ja vel endog i hele Norden, som næppe noget andet Skrift nogen
Sinde havde gjort, og vidner om en Oprigtighed og Frimodighed
hos dets Forfatter, som i høj Grad maa tiltale, selv om adskillige
Udtryk nu maa synes os overspændte og smagløse (s. VIII, 613).
Det Udkast til en konstitutionel Statsforfatning, som S. omtrent
samtidig overrakte Guldberg, vandt derimod ingenlunde denne
Statsmands Bifald og forblev ubekjendt for Almenheden, indtil Nyerup
efter S.s Død udgav det (i «Suhmiana») og derved nær var kommen
i en slem Forlegenhed (XII, 344), da det maatte synes at være et
Forsøg paa at omstyrte Kongeloven. Anonymt udgav S. «Til mine
Landsmænd og Medborgere, de danske, norske og Holstenere»
(1772), et fortræffeligt lille Skrift, der fælder en Stræng Dom over
Struensees Fremfærd i mange Stykker, men dog ogsaa anbefaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
