Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhm, Ulrik Frederik, 1686-1758, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter Frederik IV’s Død 1730 ansattes S. paa ny i Tjenesten,
og 5 Aar senere betroedes der ham det ansvarsfulde Hverv som
Holmens Chef, efter at M. Bille var bleven afskediget i Unaade;
samtidig ansattes Grev Fr. Danneskjold-Samsøe som Marinens øverste
Bestyrer. Til en Begyndelse kom disse 2 dygtige, om end
herskesyge, Mænd godt ud af det sammen; i Samdrægtighed arbejdede
de paa den forfaldne Flaades Gjenoprejsning; paa Holmen opførtes
nye Magasiner, Dokken fuldførtes, og en Del nye Skibe byggedes.
I Spidsen for Skibsbyggeriet stod den Gang den dygtige og djærve
Knud Nielsen Benstrup (II, 61), der imidlertid hurtig tabte
Danneskjolds Yndest. Paa et ret spinkelt Grundlag rejste denne Sag
imod ham, S. og andre sluttede sig til hans Modstander, og 1739
blev Benstrup afskediget samt arresteret i Kastellet; mod 2
Søofficerer, Fr. Lütken (X, 550) og A. F. Lützow (X, 567), der havde
vovet at tage Parti for ham, blev der ogsaa faret skaanselsløst
frem, i det førstnævnte afskedigedes uden Pension, og Lützow fik
en Stræng Irettesættelse. I den meget haartrukne Sag mod Fr.
Hoppe var S. heller ikke ganske uvirksom (VIII, 72). Uagtet
Hovedskylden for disse brutale Uretfærdigheder naturlig maa falde paa
Danneskjold, kan man dog ikke befri S. for en væsentlig Medskyld,
navnlig over for Benstrup; i hans særlige Stilling burde han
have indset, hvor ringe de Fejl vare, man forekastede denne, og
som direkte overordnet burde han have forsvaret ham i Steden for
at skubbe til den hældende Vogn. Men Tidsaanden var som sagt
demoraliseret, Intrigespil florerede, og uvilkaarlig søgte de fleste
at holde med den stærkeste, hvis de ikke følte sig selv stærke nok
til at turde vove et Angreb. Til en ringe Undskyldning kan det
tjene S., at han selv ogsaa var Gjenstand for anonyme Angreb i
denne Periode, om end ikke fra Benstrup, og derfor lod sig friste
til at tage Offensiven. I Aarenes Løb kølnedes Forholdet mellem
S. og Danneskjold kjendelig, og da endelig Dokken var bleven
færdig, men syntes at lide af Mangler, mente S. – heri understøttet
af den intrigante Admiral Rosenpalm – at have faaet Kort
paa Haanden, hvormed han kunde fælde sin tidligere Velynder.
1743 anklagede han Danneskjold for at have forsømt Havnen og
Dokken. Christian VI, for hvem Klagen fremførtes, undersøgte
Sagen nøje, tilkaldte Bygmesteren, Kommandørkapitajn J. H.
Dumreicher, lod denne afgive Forklaring og kom til det Resultat, at
Anklagen havde været ubeføjet. S. maatte bøde for sin Klagelyst:
for anden Gang afskedigedes han, dog erholdt han nu en Pension
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
