Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhr, Johannes Theodor, 1792-1858, Handelsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjønt den yngste, var den ledende; Husets Historie er derfor hans
Historie, selv i den Tid, da Broderen stod ved hans Side; Diderik
S. døde for øvrigt alt i 1836. Det var haarde Tider, da Th. S.
overtog Husets Ledelse. Største Delen af dets Formue bestod i
Fordringer paa Norge, og der som i Danmark vaklede alt. Det var
et Tordenbudskab, da Husets største Skyldner i Throndhjem 1817
standsede sine, Betalinger. S. ilede til Norge for at redde, hvad
reddes kunde, men Husets Formue svandt betænkelig, og S. gik
fuldstændig op i et ivrigt Arbejde for at bringe alt paa Fode igjen.
Det gamle Hus skulde og maatte rejses paa ny. Alt andet blev
ham ligegyldigt. Fra et livsglad ungt Menneske blev han som
med ét Slag en kold, beregnende Forretningsmand. Men hans
Anstrængelser kronedes med Held. Fra 1820 er der paa ny Fremgang,
og Fremgangen blev stadig større og større og med den
Tilliden, der vistes ham. 1822 er han i England for Finansminister
Møsting. Hvad der imidlertid særlig skal mærkes, er, at han
havde Øje for den op voxende danske Industri og ikke holdt sig
tilbage fra at yde den Kapital. Drewsen paa Strandmøllen,
Jærnstøberne P. F. Lunde i Kjøbenhavn og M. P. Allerup i Odense
m. fl. kunne vidne herom. Men hvad mere er, S. blev selv
industridrivende. 1827 forpagtede han Kobbervalseværket paa Frederiksværk,
og til at drive det bestilte han en 20 Hestes Dampmaskine
paa Statens Værksteder der. Det er den første større Dampmaskine,
der gjordes her i Landet, og dens Tilvirkning blev et
Vendepunkt for Frederiksværk, der nu begyndte at rejse sig efter
en lang, sørgelig Stilstand. Kobberforretningen viste sig at være
god, et af dens Produkter, Kobberforhudningsplader, fik et fortrinligt
Skudsmaal af Admiralitetet, og S. gik videre ad den betraadte
Vej ved 1831 at kjøbe Brede Kobbermølle. En anden Specialitet,
som han opdyrkede, var Kulhandelen, og paa dette Omraade drev
han det saa vidt, at han saa at sige kom til at beherske
Kulhandelen i Danmark. Han nøjedes ikke med at have Kuloplag i
Kjøbenhavn, men anlagde ogsaa Saadanne i Korsør, Aarhus og
Kiel. Han forstod at gribe til i rette Øjeblik som t. Ex. under
Forhandlingerne i 1830-31 om en forandret Handelstraktat med
Rusland, hvad der for øvrigt skabte en Stemning imod ham paa
Børsen. Og han forstod paa lignende Maade at træde tilbage.
Da der samledes en stærk Agitation imod den Husérfrihed, der fra
gammel Tid var tillagt Kobberværkernes udsendte Agenter
(Kobberførerne), solgte han i 1854 Brede Kobbermølle og opgav i 1855
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
