Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sunesen, Peder, o. 1161-1214, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa som Hærfører blev Absalon Forbillede for P. S.; men
Lærlingen var ikke sin Mester jævnbyrdig. Da Markgrev Otto af
Brandenborg, der havde sluttet Forbund med Biskop Valdemar og
Grev Adolf III af Holsten, trængte ind i Pommern og
underkastede sig en Del af dette danske Lydland, sendte Kong Knud
en Flaade imod ham, og skjønt det her ikke drejede sig om
Korstog, var Biskop P. S. dens Fører. Man sejlede op ad Oder og
gik i Land. Markgrev Otto rykkede frem, og der stod en haard
Kamp med stort Mandefald paa begge Sider. Værst gik det dog
ud over Danskerne: P. S.s Broder Thorbern faldt, og selv blev
han saaret og tagen til Fange (1198). Markgreven haabede ved
dette kostbare Bytte at kunne udløse mange af sine Mænd fra
dansk Fangenskab og sikre sig de nys erobrede Egne; men P. S.
lod, som om han var svagere efter sit Saar, end han i
Virkeligheden var, og hans Fjende blev da bange for Kirkens Hævn, hvis
den bispeviede Mand skulde dø i Fængselet. Han lod ham derfor
holde i mildere Forvaring, men nu underkjøbte P. S. sin Vogter
og undslap til Danmark (1199). Senere deltog han i et af Hertug
Valdemars raske Tog gjennem Holsten for at jage Grev Adolf
bort (Okt.-Nov. 1201), og da Valdemar var bleven Konge, var
han med paa Toget mod Lauenborg, hvor han bidrog til, at Borgen
blev overgivet, imod at Grev Adolf blev løsladt (1203). Ligeledes
har han vistnok deltaget i sine Brødres Tog til Sverige og set
Ebbes og Laurens’ Fald ved Lena (1208).
Da P. S.s lærde Broder Anders var bleven Ærkebiskop (1201),
overtog han dennes Stilling som Kongens Kansler og beholdt den
til sin Død. Derved fik han end mere med Statssagerne at gjøre;
men hvor megen Indflydelse han har gjort gjældende, vide vi ikke.
Derimod ses det, at han som Biskop har udrettet noget betydeligt.
Foruden Roskilde Domkirke, det skjønneste Minde om P. S.s Virk
somhed, byggede han vor Frue Kirke i den opblomstrende
Bispestad Kjøbenhavn, og ved denne Kirke grundlagde han tillige et
Kollegiatkapitel. 1193 indviede han Bergen Klosterkirke paa Rygen
og indførte her Cisterciensernonner fra Roskilde; under hans
Overledelse har man vistnok ogsaa rejst de rygenske Stenkirker, der
vise nøje Slægtskab med samtidige danske Kirkebygninger. Stor
Gavmildhed viste han mod sjællandske Klostre, saaledes Ringsted
Kloster og St. Peders Kloster ved Næstved, end mere dog Sorø
Kloster, som han skjænkede Tienden af Bromme og Ondløse
samt Jorder i Vejleby, Glostrup m. m., fremfor alt dog sin store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
