Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svane (Svaning), Hans, 1606-68, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foranstalte Valg af en Biskop. Valget faldt paa S., som derpaa
af Biskop P. Vinstrup i Lund indviedes til «Superintendent» i
Sjællands Stift. Det er i denne Stilling, S. har vundet et Navn,
der ikke vil glemmes i den danske Historie, men ganske vist langt
mere som Politiker end som gejstlig Tilsynsmand. Som Theolog
hørte han til den strængt orthodoxe lutherske Skole. Som
Videnskabsmand er hans Betydning omstridt. Thi vel har han i sin
uhyre vidtløftige Kommentar til Profeten Daniel (2 store Foliobind,
1654-66) lagt en forbavsende Erudition for Dagen; men dermed
er vel ogsaa det meste sagt, der kan tjene til Værkets Berømmelse.
Hans reviderede Udgave af H. P. Resens Bibeloversættelse,
almindelig kaldet «den Svaningske Bibel» (1647), kan heller ikke i
nogen betydelig Grad forøge hans Anseelse, da de vigtigste
Forbedringer vare foretagne af Resen selv, der indtil sin Død var
vedbleven med at rette i sin Oversættelse. Desuden fik S. en
meget ubehagelig Mindelse om, at han havde ladet det mangle
paa tilstrækkelig Omhu ved Korrekturen, da Socinianeren
Stanislaus Lubienietz (X, 410) ved en Religionsdisputats i Kjøbenhavn
1662 i Frederik III’s Nærværelse paaviste, at et af de vigtigste
Skriftsteder, der plejede at føres i Marken mod Socinianerne,
fattedes i den nævnte Bibeludgave. At S. derimod har været en Taler
af Rang, hvad enten han førte Ordet i det latinske eller det
danske Sprog, kan næppe bestrides. For Latinens Vedkommende
kan henvises til hans «Laudatio funebris Christiani V, principis
Daniæ» (1648) og hans «Idea boni principis, oratio in Friderici
III inauguratione» (1651). Hans Dygtighed som dansk Taler, om
end efter vor Smag vel meget i Bedemandsstil, viste han ikke
blot i sine Ligtaler over Fru Sidsel Lunge, Henrik Lindenovs, (1657)
og Christen Skeel Albertsen (1661), men særlig under
Forhandlingerne paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1660, hvor han kom til at
spille en politisk Rolle, der ikke er naaet af nogen anden dansk
Biskop i det lutherske Tidsrum, D. G. Monrad alene undtagen.
Den kjøbenhavnske Rigsdags Historie kan ikke fortælles her.
Kun Hovedpunkterne af S.s energiske og følgerige Optræden kunne
antydes. 5. Avg. 1660 udgik kongl. Befaling til Landets Bisper
om i Forbindelse med udvalgte af Gejstligheden at møde i
Kjøbenhavn 8. Sept. for at «fornemme og slutte paa, hvad vi til
Fædrelandets Sikkerhed og bedste agte at lade foregive og proponere».
I Henhold hertil indkaldte S. Præsterne i sit Stift til at møde i
Roskilde 28. Avg. for at træffe Valg af deputerede. De valgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
