Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sveinbjørnsson, Thórður, 1786-1856, Justitiarius, Lovtextudgiver - Sveinsson, Benedikt, 1826-99, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erslew, Forf. Lex.
Tímarit III (1882), S. 263 f.
Sunnanfari V (1895), Nr. 1.
Kr. Kaalund.
Sveinsson, Benedikt, 1826—99, Politiker, Søn af Præsten
Sveinn Benediktsson og Kristin Jónsdatter, fødtes paa Gaarden
Sandfell i Öræfi i det sydostlige Island 20. Jan. 1826. Han
optoges i Reykjavik Latinskole 1846, men de forstyrrede Forhold 1850
(s. IV, 441) bevirkede, at han forlod Skolen og først 1852 efter
nogle Aars Huslærervirksomhed underkastede sig Afgangsexamen.
Som Student begav han sig til Kjøbenhavn, hvor han 1858 blev
juridisk Kandidat. Næste Aar ansattes han som 2. Assessor og
Justitssekretær ved den islandske Landsoverret, men Uorden af
forskjellig Art bevirkede hans Afskedigelse 1870. Dog konstitueredes
han 1874 som Sysselmand i Tingø Syssel, fik 1876 fast Ansættelse
og indehavde denne Stilling til 1897, da nan efter Ansøgning
entledigedes og tog Ophold i Reykjavik, hvor han døde 2. Avg. 1899.
Han havde 1859 ægtet Katrin Einarsdatter, men Ægteskabet
opløstes senere.
B. S. udnævntes 1861 til kongevalgt Altingsrnand og havde
fra nu af til sin Død uafbrudt Sæde paa Altinget, fra 1865
som folkevalgt Medlem, repræsenterede i Aarenes Løb 4 forskjellige
Kredse og valgtes fra 1886 gjentagne Gange til Formand i
det samlede Ting eller dettes nedre Afdeling. Hans Interesse for
offentlige Anliggender var nærmest storpolitisk. Han sluttede sig
tidlig til Jón Sigurðsson (XV, 578), og efter dennes Død (1879)
skabte hovedsagelig han en ny Opposition og drev igjennem, at
Altinget 1881 gjenoptog Forfatningssagen med det Formaal at
udvide indenlandsk Selvstyre ved den udøvende Magts og det
ministerielle Ansvars Omordning og saa vidt muligt gjennemføre for
Island en politisk Ligestilling med Danmark, ledsaget af
selvstændige Institutioner paa alle Omraader. B. S. var en lidenskabelig
Natur og utrættelig Agitator, der ikke veg tilbage for at benytte
yderliggaaende parlamentariske Kampmidler. Hans Indflydelse var
dog næppe saa stor, som man kunde have ventet. Hans Stil er
ordrig og deklamatorisk, hans Fremstilling retsfilosofisk farvet eller
stærkt advokatorisk, i et ofte tungt og indviklet Sprog. Ved sin
abstrakt-doktrinære Opfattelse og ensidige Fastholden af et
formentligt Retsstandpunkt tilhørte han i visse Henseender en svunden
Tid og maatte ogsaa gjentagne Gange (1889, 1897) opleve betænkelige
Frafald trods sit udpræget nationale Standpunkt. Sin Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
