Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sødring, Julie Weber, 1823-94, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var øjeblikkelig klar over, at Scenen var mit Kald.» Ganske
pudsigt tager det sig ud, naar Fru S. andensteds i Erindringerne
erklærer, at hun siden Barneaarene «aldrig nogen Sinde har haft
Evne for Kopiering», og samtidig med et Skuldertræk tilføjer:
«Denne Færdighed, som mangfoldige sidde inde med, forvexles tit
med dramatisk Talent.»
Det være nu hermed, som det være vil: den 19aarige Julie R.
havde dramatisk Talent. Faderen var tilfreds med den Prøve, hun
et Par Dage efter aflagde som Mad. Buurmann for ham; Fru Anna
Nielsen og Jfr. Henriette Jørgensen, for hvem hun prøvede (for den
sidste i hendes egen Glansrolle Mad. Rust i «Sparekassen»),
udtalte sig meget opmuntrende, men alligevel trak det, navnlig ved
Faderens Nølen og Ængstelse, ud med Debuten. Endelig 5. Nov.
1843 fandt denne Sted; det var dog hverken som Mad. Buurmann
eller som Mad. Rust, at Jfr. R. viste sig første Gang for Publikum,
efter Høedts Raad havde hun valgt Jacintha i «Den sorte Domino»
til sin første Fremtræden. At hun som sin Faders Datter kunde
regne paa en Forhaandsvelvilje hos Publikum, var ikke mere end
naturligt, og hun fik da ogsaa Beviser paa denne, men for øvrigt
var der liden eller ingen Lighed mellem Faders og Datters
Spillemaade: hans var springende kaad, hyppig improviserende, medens
hendes strax fra denne første Aften var fast gjennemtænkt og
sikkert gjennemført, altid forud overlagt. Netop herved lykkedes det
den 20aarige Begynderinde med ét Slag at erobre sig en Plads «i
et Fag, hvor den rutinerede ældre ofte ved ubevogtede Momenter
forraader, at Personligheden er paatagen» (Overskou), og det havde
efter hendes eget Vidnesbyrd ikke kostet hende «nogen som helst
Resignation» at give sig hen til de ældre Roller, tvært imod hun
havde «aldrig nogen Sinde følt Lyst til at spille de unge», og de
faa Gange, hun lod sig overtale til at udføre en ung Rolle,
saaledes Maria i «Viola» (1847), havde hun ved Opførelsen en
«ejendommelig Følelse af Ufrihed og Generthed».
Den Position, hun havde vundet den første Aften, befæstede
hun yderligere ved Udførelsen af sine 2 følgende Debutroller, Mad.
Buurmann i «De uadskillelige» og Mad. Rust i «Sparekassen».
Hun, der i Juni 1844 fik Gage som Elev, 1845 for fremmedes til
Prøveskuespillerinde og 1847 ansattes som kongl. Skuespillerinde,
fik da ogsaa hurtig et betydeligt Repertoire, foreløbig hovedsagelig
i nye Stykker, da ældre Skuespillerinder indehavde de komiske
Fruentimmerroller i det klassiske Repertoire; ganske vist trak den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
