Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tadey, Karl Christian, 1802-41, Skolemand - Tagesen, Iver, -1263(?), var Marsk hos Kong Abel - Tanch, Peter Matthias, 1689-1747, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tagesen, Iver, —1263(?), var Marsk hos Kong Abel,
men kom under Christoffer I ikke til at indtage den samme Stilling.
Under de urolige Forhold, der indtraadte efter den sidste Konges
Død (1259), har I. T. rimeligvis spillet en betydelig Rolle; men
hvad der vides derom, er yderst lidt. Det beror kun paa
Gætninger af det 16. Aarhundredes Historieskrivere, at han skal have
været medskyldig i Nederlaget paa Lohede (1261); naar en sen
middelalderlig Aarbog lader ham blive henrettet 1263 sammen med
Peder Finsen (s. V, 161), er det derimod nok rigtigt. Faa Aar
efter nævnes i alt Fald hans Hustru Margrethe som Enke.
Kr. Erslev.
Tanch, Peter Matthias, 1689—1747, Præst, født i Kjøbenhavn
13. Febr. 1689 af Forældrene Jørgen Hansen, Inspektør over
Gyldenløves Gods, og Sophie Amalie Tychoff, deponerede efter
privat Undervisning 1705 og fik Attestats 1709. 1714 blev han
kaldet til Nibe, og 1723 fik han ved sin Svigerfader Biskop B.
Deichmans Indflydelse Exspektance paa Bragernæs og Lier Sognekald,
men kom ikke did, blev derimod s. A. Stiftsprovst i Bergen
og Konsistorialassessor. Han nød endnu mere godt af sit
Familieforhold, i det han 1724 fik Succession paa Throndhjems Bispestol,
hvilket fremkaldte en meget skarp Udtalelse af Thomas v. Westen
om hans fuldstændige Uduelighed eller endog Uværdighed til et
saadant Embede. Hans Stilling var imidlertid sikker nok, medens
Frederik IV levede, og han kunde endog tiltage sig Titel af
Vice-biskop, uden at den virkelige Biskop, M. Müller, var i Stand til
at hindre det. Ved Tronskiftet blev dog Stillingen en anden.
Hans Successionsbrev paa Throndhjems Bispestol blev ikke
konfirmeret, og det var forbi med hans rolige Dage. Der blev ved
hans Side ansat Præster af herrnhutisk og pietistisk Retning, og af
disse saa vel som af det Konventikelvæsen, der fulgte med dem,
blev han en bitter Modstander. Han blev dog den tabende, da
Med tjenerne ved hans egen Kirke, M. A. Haberdorph (VI, 440)
og Lyder Fasting, ikke toge i Betænkning at anmelde ham for at
have forsømt Altergang i 16 Maaneder, hvorpaa han 1744 fik
Paalæg om at afbede sin Forseelse fra Prædikestolen og betale en
Mulkt. Efter dette blev der voldsomme Scener endog i Kirken
mellem Haberdorph og T., og Livet maa være blevet denne i høj
Grad forbitret. Man kan ikke sympathisere med ham, om man
end maa antage, at Pontoppidans haarde Dom over hans Karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
