- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
86

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tast, Herman, 1490-1551, evangelisk Reformator og Superintendent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa det norske Folk. Atter mødte han i 1821 og 1822 paa
Stortinget og stod da som en af de mere indflydelsesrige
Repræsentanter samt tillige i Besiddelse af Kongens Tillid.

Dermed afsluttedes T.s Deltagelse i det offentlige Liv. Han
kæmpede i de følgende Aar en haard Kamp for Tilværelsen og
bukkede i denne til sidst under. I Dec. 1829 standsede hans
Handelshus, og vel 2 Aar senere, 28. Jan. 1832, afgik han ved
Døden.

T. var en Mand, der blev Gjenstand for højst forskjellig
Bedømmelse, navnlig med Hensyn til den Rolle, han spillede i 1814.
Selv paastod han derved at have ydet sit Fædreland de største
Tjenester. Andre dømte haardt om den Beredvillighed, med hvilken
han gik ind paa at være den hemmelige svenske Underhandler.
Han var et let Hoved, fremfor alt en stor Regnemester. Men det
synes, som om Grundighed ikke var hans stærkeste Side. – T.
var 2 Gange gift: 1. (1794) med Bartha Sophie f. Leth (f. 1777
d. 1795), Datter af Borgmester Chr. L. og Maria Margaretha f.
Ziegler, 2. (19. Avg. 1796) med Cathrine f. v. Cappelen (f. 1772
d, 1837) Datter af Kjøbmand Diderik v. C. og dennes 1. Hustru,
Petronelle Pedersdatter f. Juel.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
(Norsk) Hist. Tidsskr. 4. R. I, 191 ff.

Yngvar Nielsen.


Tast, Herman, 1490-1551, evangelisk Reformator og Superintendent.
Hans Liv og Virksomhed var særlig knyttet til Byen
Husum, hvor han skal være født, samt til den slesvigske
Marskegn. I det 16. Aarhundrede drev Husum en betydelig Søfart og
stod i livlig Forbindelse med Udlandet, hvorved Vejen var banet
for Udbredelsen af nye Tanker og Anskuelser. Intet Under
derfor, at denne By blev den første i Hertugdømmet Slesvig, i hvilken
Reformationen slog Rod. Vi kjende ingen tidligere Forkynder af
den lutherske Lære her end H. T. Han var Vikar ved et af de
talrige Altere (St. Michaëlis) i Husum Kirke, da Røsten fra
Wittenberg naaede hans Øre og greb hans Hjærte. Hans første offentlige
Optræden som Evangeliets Forkynder henføres til Aaret 1522. Her
som andensteds gik det ikke af uden Kamp. Kirken blev lukket
for ham; men saa aabnede den ansete Borger Mattis Knutsen
(IX, 306) ham sit Hus og lod i Bagbygningen til sin Gaard
indrette en Forsamlingssal for ham og hans Tilhørere. Men da disses
Tal stadig tog til, maatte de søge ud under aaben Himmel, og en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free