- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
96

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tauber, Johannes Henrik Georg, 1827-92, Bladredaktør og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Tauber, Johannes Henrik Georg, 1827-92, Bladredaktør
og Politiker, blev født 9. Dec. 1827 i Vallø, hvor hans Fader,
Frederik Bagger T. (f. 1786 d. 1866), da var Stiftspræst; hans Moder
hed Magdala Cathrine f. Bøgh (f. 1803 d. 1831). Han blev 1844
Student fra Vordingborg Skole, studerede en Tid lang Theologi,
men blev frastødt deraf og skrev allerede 1849 i «Fædrelandet»
og, efter at have taget statsvidenskabelig Examen 1853, i
«Dagbladet». Fra Jan. 1856 til Sept. 1859 var han Redaktør af «Fyns
Avis», men vendte da tilbage til Kjøbenhavn for at blive fast
Medarbejder af «Fædrelandet», indtil han i Juli 1863 overtog
Redaktionen af «Danevirke» i Haderslev. Her fra fordreves han dog
allerede i Febr. 1864, var i nogle Maaneder midlertidig Redaktør
af «Fyns Stiftstidende» og havde som saadan vigtig Del i Ledelsen
af Valget til Rigsraadets Landsting. 1866 blev han Redaktionssekretær
ved «Berlingske Tidende», indtil han i Efteraaret 1869
valgtes til Folketingsmand for Horsenskredsen.

Allerede tidlig havde T. hørt til det national-liberale Partis
venstre Fløj (var 1861 Repræsentant i «Danevirkeforeningen»), og
han sluttede sig nu til det nationale Venstre og næste Aar til det
forenede Venstre. 1872 ombyttede han Horsenskredsen med Slagelse,
indtil han 1879 fortrængtes af F. Dahl (IV, 137); siden var
han indtil sin Død Folketingsmand for Holbæk Amts 3. Kreds.
Han kom tidlig til at spille en politisk Rolle, blev allerede 1869
Medlem af det store Lønningsudvalg, 1871 af Told- og 1872 af
Finansudvalget; var fra første Færd og indtil sin Død Tingets
Ordfører i Toldsager og hævdede ligeledes sin Plads i Finansudvalget,
ligesom han ogsaa jævnlig tog Del i Drøftelsen af Jærnbanespørgsmaal.
Han optraadte tit med stor Bitterhed imod politiske
Modstandere (havde saaledes 1873 et heftigt Sammenstød med Hall
efter et Angreb paa de danske Embedsmænd i Slesvig), og skjønt
han udfoldede et stort Arbejde og viste megen Kyndighed i
Toldsagen, kan han ikke frikjendes for at have hindret dens
Gjennemførelse ved sine opskruede Krav paa Toldnedsættelser, især i Aarene
1882-84. Han stillede sig paa Bergs Side, da denne 1877-78
brød med det moderate Venstre, men skilte sig allerede 1879 fra
ham som en af «de udtraadte» og var siden 1884 iblandt Hørups
Tilhængere, skjønt han efter hele sin Aandsretning ikke hørte
hjemme i den Gruppe.

I Sommeren 1871 kjøbte han Højrebladet i Slagelse «Sorø
Amtstidende» (1874 overdraget til et Aktieselskab) og var dets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free