Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tesdorpf, Edward, 1817-89, Landmand - Tesdorpf, Edvard Frederik Jakob, f. 1854, Godsejer - Testmann, Christian Ditlev, 1635-67, Kammersekretær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommandørkorset af 2. Grad af Danebrog og 1887 med 1. Grad. Han var
Æresmedlem af flere inden- og udenlandske Selskaber, saaledes
foruden af det kongl. danske Landhusholdningsselskab ogsaa af det
kongl. engelske Landbrugsselskab. 1893 rejste Landbruget en Statue
af ham i Landbohøjskolens Have.
W. Biernatzki, Quellwasser für das deutsche Haus 1881, Nr. 27.
O. L. Tesdorpf, Mittheilungen üb. das Tesdorpfske Geschlecht (Hamb. 1887), S. 157 ff.
Illustr. Tid. XXI, Nr. 1066; XXX, Nr. 32.
Nutiden XV, Nr. 19.
Tidsskr. f. Landøkon. 5. R. VIII, 617 ff.
Danskeren II, 193 ff.
Kal. Danmark 1890, S. 35 ff.
Ugeskr. f. Landmænd 1889, I, 239.
Vort Landbrug 1889, S. 323.
Landmandsblade 1889, S. 312.
H. Hertel.
Tesdorpf, Edvard Frederik Jakob, f. 1854, Godsejer.
Fr. T. er en Søn af ovfr. nævnte Gehejmekonferensraad E. T. og fødtes
3. Dec. 1854 paa Ovrupgaard. Han lærte Landbruget her og paa
Sæddingegaard, opholdt sig iVa Aar i Tyskland og England for at
lære disses Agerbrug at kjende, overtog 1880 Forpagtningen af
Sæddingegaard og arvede ved Faderens Død Ovrupgaard, hvis
Besætning deltog i den første Avlscenterkonkurrence og fik tilkjendt
Opmuntringspræmie 1899. T., der er en kyndig Hippolog, er
Medlem af Statshingsteskue-Kommissionen og af Bestyrelsen for Maribo
Amts økonomiske Selskab. Han har særlig gjort sig bekjendt som
en energisk og dygtig Talsmand for Landbrugets Toldbeskyttelse,
han var Medlem af den af Regeringen i 1899 nedsatte
Landbrugstold-Kommission og er Formand for den i 1897 stiftede Landbrugets
Toldbeskyttelsesforening. 1902 valgtes han til Medlem af
Landstinget. T., der 1879 udnævntes til Kammerjunker og 1890 til
Hofjægermester, ægtede 15. Nov. 1884 Sophie Tutein, Datter af
Kjøbmand William T. og Hustru, f. Kirketerp.
H. Hertel.
<b>Testmann, Christian Ditlev, 1635—67, Kammersekretær,
var Søn af Husfoged Johan T. i Rensborg og fødtes 16. Nov. 1635.
Han studerede 1658 i Helmstedt under den berømte Retslærer
Conring, blev Aaret efter Sekretær i tyske Kancelli og fulgte i
Sommeren 1660 med Fr. Ahlefeldt til England. Efter Enevældens
Indførelse udnævntes han til Kammersekretær hos Kongen, i hvilken
Egenskab han forfattede en mærkelig, af F. Ahlefeldt paavirket
Afhandling, i hvilken han med Kraft og Varme tager Ordet for
Indførelsen af Rigsstænder. I disse sine Anskuelser stødte han
paa Modstand hos Schumacher og Gabel, og hans Forslag
henlagdes blandt vragede Projekter. 1665 afskedigedes han som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>