Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thaarup, Christen, 1795-1849, Litterat - Thaarup, Edvard Ludvig, 1811-88, Boghandler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henr. Krøyer, Chr. Winther, Chr. Wilster (hvis Nekrolog han senere
skrev i «Geneal. og biogr. Arkiv» 1840) o. fl., med hvem han ogsaa
indtraadte i dens første Seniorat. 1827 blev han Adjunkt i
Helsingør, hvor han var bekjendt som en temmelig Stræng og hidsig
Lærer. 22. Juli 1831 ægtede han efter mange Familievanskeligheder
Anne Marie Caroline Keil (Hansen) (f. 8. Marts 1802), Datter af
Gartner H. paa Dronninggaard. 1839, ved Helsingør Skoles
Nedlæggelse, gik han af med Vartpenge og boede siden i smaa Kaar
ved Helsingør (bl. a. paa Ejendommen Ørnholm i Tikjøb Sogn)
og i Kjøbenhavn til sin Død, 6. April 1849.
T. havde livlige litterære Interesser. Hans originale elegiske
Forsøg i «Dansk Minerva» 1816 betyde rigtignok ikke meget, men
desto virksommere var han som Oversætter af Digte af Kørner,
Burger, Byron, svenske og engelske Romaner samt som Udgiver.
1827 begyndte han et Hæfteskrift, «Dansk Bibliothek», indeholdende
Udvalg af ældre Digteres Værker-, men der udkom kun ét Hæfte
(Jørgen Friis, Sorterups Heltesange). Efter sin Afskedigelse udgav
han 1840 Falsters Satirer med en Afhandling om Digterens Levned
og Skrifter, der bragte ham i Polemik med den allestedsnærværende
L Levin. Ved Udgivelsen af Poul Møllers «Efterladte Skrifter»
1843 støttede han ved sin filologiske Indsigt i en væsentlig Grad
Chr. Winther og havde ogsaa Del i den 2. Udgave 1848-49.
Liebenbergs Udgave af Ewald 1850-55 er delvis bygget paa hans
Forarbejder, og en Biografi af P. A. Heiberg offentliggjordes efter
hans Død i «Hist. Tidsskrifts (1860) og senere i Bogform (1883).
Endelig har han givet Fortegnelser paa danske Oversættelser af
klassiske Skribenter 1822 og 36.
Erslew, Forf. Lex.
Lund, Studenterforen. Hist.
Bøgh, Chr. Winther II.
J. Paludan.
Thaarup, Christen, 1795-1849, Litterat, er født
i Kjøbenhavn 25. Febr. 1811. Hans Fader var den ndfr. nævnte
Etatsraad Frederik T., Moderen var Kirstine f. Gjersing. Han gik
først i Frederiksborg lærde Skole, men kom 1827 i Lære hos
Boghandler Chr. Steen i Kjøbenhavn. 1830-33 var han derpaa
Medhjælper i den Gyldendalske Boghandel, og det skal fremhæves, at
han var den eneste af Deichmanns Elever, der blev i Kjøbenhavn.
Allerede 1833 gik han her i Gang med at være Kommissionær for
udenbys Boghandlere, og 1834 begyndte han «Dansk Penningmagasin»,
der spiller en Rolle i vor illustrerede Litteraturs Udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>