Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thaarup, Thomas, 1749-1821, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham i en andens Arme. «O! kan du smile rolig fra en anden
Elskers Barm? Gid du kunde, min udvalgte Pige; thi du bør at
vorde lykkelig.» Disse Digte ere uden Værd. Det er først i 1782,
at han offentliggjør et Digt, der fortjener Opmærksomhed. I det
nævnte Aar udsatte et af Medlemmerne i Drejers Klub en Præmie
for en god Sang. Wessel skrev i den Anledning: «Brodne Kar i
alle Lande», og han betragtedes i Begyndelsen som selvskreven til
at faa Præmien; men saa kom T.s Digt «Fødelandskjærlighed», og
et af Medlemmerne, Historikeren J. Kierulf, blev saa begejstret
over det, at han fik det tilkjendt Prisen. Det begynder: «Du Plet
af Jord, hvor Livets Stemme – steg første Gang fra spæde Bryst»;
af Digtets 11 Vers er det ganske vist kun de 2 første, som have
Værdi; men i dem hører man ogsaa tydelig den idyllisk-elegiske
Tone, som gjorde T. til «Høstgildets» Digter.
Det store Haab, som T.s Venner havde sat til ham, syntes
imidlertid ikke at skulle gaa i Opfyldelse; i Nov. 1782 skriver
Rahbek i et Brev: «Næppe har det nogen Tid set tyndere ud paa
det danske Parnas: Ewald død . . . Wessel, som før sang til sin
Drik, drikker nu til sine Sange, Pram synger Aviser osv. . . .
altsaa hviler det hele Haab nu paa T. og kanske paa Hwiid, men
T. er for doven.» Tilmed var T. paa dette Tidspunkt bleven
optaget paa anden Maade. I 1781 blev han nemlig udnævnt til Lærer
i Historie, Geografi, Filosofi og de skjønne Videnskaber ved
Sø-kadetakademiet. 1784 betegner imidlertid et Opsving i T.s
Digtning som i det hele taget i vort Lands Udvikling. Alle
Fremskridtsmænds Haab stod jo til Kronprinsen, og allerede 28. Jan.
s. A. hilste T. denne, paa hans Fødselsdag, med et kjønt, mandigt
Digt: «O, Kongesøn! Gid Smigers Stemme – dig ej forføre til
at glemme, – at Jordens Gud er Støvets Søn!» Hermed aabner
T. Rækken af sine patriotiske Sange, der vandt ham saa almindelig
Anerkjendelse, at man betragtede ham som selvskreven til ved alle
højtidelige Lejligheder, baade paa Vers og Prosa, at udtale Folkets
Stemning over for Kongehuset. H. C. Sneedorff siger derfor med
en vis Ret i en af sine Sange, at hver Gang Skjoldungen og hans
Mænd sejre over Hedenolds Uvaner, «da sende de Bud til Hr.
Thomas hen, – helt ofte bærer han gode Raad – til selve
Danmarks Konning». Da Kronprinsen i 1788 kom hjem efter Felttoget
mod Sverige, blev han budt velkommen med en Forestilling paa
det kongl. Theater. T. havde til den skrevet en Prolog, der endte
med en «Almuesang» («Ej blændet ved en Trones Pragt»), som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
