Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thai, Rasmus Samuel, 1785-1853, Kirurg - Thalbitzer, Carl Vilhelm, 1801-67, Landmand og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig betydelige Fortjenester, forlod Hospitalet med fuld Honnør, med
Angivelse af Synssvækkelse som Motiv til Entledigelsen og med
Udnævnelse til Etatsraad. Allerede 1817 havde han faaet
Professortitelen, 1829 Titel og Rang som Professor extraordinarius ved det
kirurgiske Akademi. 1830 var han bleven Medlem af Sundhedskollegiet.
1835 frasagde han sig sin Docentpost ved det kirurgiske
Akademi.
Efter Afskedigelsen fra Hospitalet privatiserede han i
Kjøbenhavn, stadig i Samliv med sin Moder, og angrebes samtidig med
hende af Koleraen i 1853. Han bukkede under derfor 16. Juli,
den 88aarige Moder Dagen efter.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Bibl. f. Læger 4. R. III, 206 f.
Lolland-Falsters Stiftstid. 1855, Nr. 214.
Avisen 1889, Nr. 359. Hosp. Tid. 1902, Nr. 23.
Jul. Petersen.
Thalbitzer, Carl Vilhelm, 1801-67, Landmand og Politiker,
blev født 17. Marts 1801 i Helsingør som Søn af Konsul Henry T.
(f. 1767 d. 1818) og Sophie Dorothea f. Zinn (f. 1774 d. 1851); tog
1824 dansk-juridisk Examen og kjøbte 1826 Herregaarden
Cathrinebjærg i Gammel Kjøbenhavns Amt. Han var en dygtig Landmand,
blev 1842 Medstifter af Amtets Landboforening og 1843 af den
frisindede Landkommunalforening, hvis Formand han næste Aar blev,
var desuden Medlem af Amtsraadet 1842-62. Han valgtes 1842
til Roskilde Stænderforsamling og derefter til den grundlovgivende
Rigsforsamling; stemte i dem begge sammen med Venstre (saaledes
for Etkammer og almindelig Valgret) og blev Medlem af
Bestyrelsen for Bondevennernes Selskab indtil 1851. Han valgtes fremdeles
1849 til Landstinget og sad her uafbrudt lige til sin Død (1864-66
ogsaa i Rigsraadets Landsting). Han indtog en meget anselig
Stilling, var Medlem af næsten alle vigtige Udvalg vedrørende
Landboforhold og viste gjennemgaaende en udpræget frisindet Holdning,
saaledes i Fæstespørgsmaalet og om Jagtretten. Han udtalte sig
aabent for tvungen Fæsteafløsning, saafremt frivillig Afløsning ikke
førte til Maalet, arbejdede for udstrakt kommunal Valgret, for
Erklæringers Meddelelse og for Afskaffelse af Skudsmaalsbøger, for
Rentefrihed o. s. fr. 1855 skilte han sig fra Bondevennerne og gik
senere sammen med det national-liberale Parti. Desuden var han
1851 Medstifter af Østifternes Kreditforening og siden stadig
Formand for dens Repræsentantskab; var siden 1862 Formand for
Hoveriets Afløsning i Amtet og havde flere lignende Hverv. Endelig
var han 1866 med at grundlægge Folkehøjskolen (den senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
