- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
213

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Adolf Theodor, 1814-91, slesvigsk Politiker - Thomsen, Andreas Peter, 178^-1860, Justitiarius - Thomsen, Carl August, 1834-94, Kemiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfatningsbrud og rejste paa ny Sprogsagen. 1862 mødte han
ikke i Rigsraadet, men protesterede paa ny mod dettes Lovlighed,
hvilket denne Gang havde til Følge, at han ved Lov blev
udelukket fra Rigsraadet.

4 Dage efter Danevirkes Rømning indsatte han sig 10. Febr.
1864 selv til Amtmand i Husum, blev foreløbig stadfæstet i denne
Stilling af de fremmede Civilkommissærer, fik Aaret efter sin Afsked
og flyttede til Kiel. 1867 valgtes han i Husum til Medlem af det
preussiske Deputeretkammer, men da han paa Grund af tiltagende
Døvhed ikke kunde deltage i Forhandlingerne, nedlagde han 1869
sit Mandat. Han døde 10. Okt. 1891 i Kiel. 9. Febr. 1838 havde
han ægtet Catharina Toennies (f. 3. Juli 1814 d. 10. April 1876),
Datter af Lensmand T. i Garding. T., der havde uddannet sig
ved megen Læsning og var godt inde i Skattevæsenet, har skrevet
flere Smaaskrifter derom baade før og efter 1864.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Thomsen, Andreas Peter, 1781-1860, Justitiarius, var en
Søn af Silke- og Klædehandler Ludvig Henrik T. (d. 1838) og
Ingeborg Ulrikke T. (d. 1811). Han fødtes 21. Okt. 1781 i Kjøbenhavn,
blev privat dimitteret til Universitetet 1798, juridisk Kandidat 1808,
Underkancellist i danske Kancelli 1810, Protokolsekretær i
Højesteret 1813 og udnævntes 1816 til surnumerær Assessor i Landsover-
samt Hof- og Stadsretten, hvor han 1818 blev virkelig Assessor og
snart vandt Anerkjendelse for sin Dygtighed og nøje Kjendskab til
Rettens forskjelligartede Forretninger. Efter at han gjentagne Gange
i længere Perioder havde været konstitueret som Rettens Justitiarius,
beskikkedes han 1838 til definitivt at beklæde denne Stilling,
i hvilken han derefter virkede indtil 1854, da han paa Grund af
nedbrudt Helbred afskedigedes. Fra 1838 var han tillige Medlem
af Justitsdirektionen for Tallotteriet indtil dettes Ophævelse 1851.
1828 blev han Justitsraad, 1836 Etatsraad og 1852 Konferensraad.
Han døde i Kjøbenhavn 23. Maj 1860. – 22. Marts 1823 ægtede
han Anna Sabine Gude (f. i Kjøbenhavn 27. Sept. 1792, d.
sammesteds 9. Marts 1837), en Datter af Justitsraad Jacob G. (VI, 273).

G. Kringelbach.


Thomsen, Carl August, 1834-94, Kemiker,
blev født 30. Dec. 1834 i Kjøbenhavn. Han var Søn af Kammerraad,
Bankrevisor Thomas T. og Jensine Frederikke f. Lund og yngre Broder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free