- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
236

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Johann Hinrich, 1749-77, Digter - Thomsen, Ove Thomas, 1801-62, Bladredaktør og Postmester - Thomsen, Pauline, f. 1858, Landskabsmalerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

H. Jessen, J. H. T., nebst Proben seiner Dichtkunst (Kop. 1783).
Allg. Deutsche Biographie XXXVIII.
Biernatzki, Schlesw.-Holst. Landesberichte I (1846).
Schmid, Nekrolog der vornehmsten verstorb. teutschen Dichter S. 680.

C. A. Nissen.


Thomsen, Ove Thomas, 1801-62, Bladredaktør og Postmester,
blev født 6. Jan. 1801 i Aarhus som Søn af Raadstuebud
Nicolai T. (d. 1805). Han blev 1820 Student og var 1821-28
Amanuensis paa Universitetsbibliotheket, desuden Redaktør af «Nyt
Aftenblad» 1826 og Medredaktør først af «Kjøbenhavns posten» 1827
og derefter af «Dagen» 1827-34 samt skrev flittig i begge disse
Blade; udgav endelig et underholdende Maanedsskrift, «Valkyrjen»,
1831-33 (9 Bd.). I Nov. 1834 forlod han Kjøbenhavn og drog til
Odense, hvor han i 1 1/2 Aar var Redaktør af «Hempels Avis»
(Stiftstidenden) og 1836-47 Udgiver af «Fyns Avis», som vandt et
vist Navn under hans Ledelse. Han valgtes 1838 til Borgerrepræsentant
og var 1839-45 Borgerrepræsentationens Formand og
derefter borgerlig Raadmand. 1844 tog han som Suppleant Sæde i
Roskilde Stænderforsamling og stillede her Forslag om at fritage
Skolelærerne for den Pligt at besørge Præsternes Embedsbreve, hvad
dog først vedtoges 1851. Han blev 1849 Postmester i Assens og
valgtes s. A. i Assenskredsen til Folketinget, hvor han dog ikke
spillede nogen videre Rolle. I Maj 1853 blev han valgt igjen som
ministeriel Kandidat i Odense Amts 7. Kreds, men gik Aaret efter
over til Oppositionen og maatte derfor i Avg. opgive sit Valgbrev
i Følge et Paalæg af Finansminister Sponneck. Døde 21. Marts
1862.

Han havde 31. Okt. 1829 ægtet Johanna Elisa Beyer (f. 14.
Juni 1807 d. 23. Sept. 1873), som 1827-35 var Skuespillerinde ved
det kongl. Theater. – Deres Datter Amanda Flora Mathilde T.
(f. 9. Dec. 1835 d. 25. Juni 1900) var ogsaa Skuespillerinde ved det
kongl. Theater, 1857-60, og ægtede 1865 Oberst M. E. Fallesen
(V, 57).

Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Rigsdagskal.

Emil Elberling.


Thomsen, Pauline, f. 1858, Landskabsmalerinde. Hun er
født i Roskilde 17. Juli 1858 som Datter af Adjunkt Christen T.
(f. 1822 d. 1874) og Pauline Mathea Georgine f. Bergstrøm (f. 1831
d. 1896). I 1877 kom hun til Kjøbenhavn og tegnede derefter i 3
Aar under Kyhn; Malerkunstens Teknik tilegnede hun sig uden
nogen egentlig Vejledning, og 1885 havde hun sit første Billede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free