Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorláksson, Gudbrandur, 1542-1627, Biskop - Thorláksson, Gudmundur, f. 1852, nordisk Filolog - Thorláksson, Jon, 1744-1819, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkaldte Lovændringer affattede han 2 for Høvedsmanden bestemte
Redegjørelser, en kortere dansk 1589 og en længere islandsk 1602,
begge trykte i «Safn t. sögu Íslands» II («Varnarrit Guðbrands
biskups»).
G. Th. ægtede 1572 Halldóra, Datter af Stormanden Árni
Gíslason til Hlíðarende, som han dog allerede mistede 1585,
hvorefter han levede ugift og med aftagende Helbred, fra 1596 med
Arngrímur Jónsson som Medhjælper; 1624 ramtes han af et
Slagtilfælde i højre Side og var fra den Tid af sengeliggende til sin
Død, 20. Juli 1627. Trykkeriet, som de sidste Aar stod ubenyttet,
havde han overdraget til Bispestolen.
Arngr. Jonas, Athanasia Gudbrandi Thorlacii (Hamb. 1630).
F. Johannæus, Hist. eccles. Island. III, 368 ff.
Árrit prestaskólans (Rkv. 1850) S. 122 ff.
J. Thorkelsson, Digtningen p. Island i 15. og 16. Årh. S. 421 ff.
Th. Thoroddsen, Landfræðissaga Islands I, 205 ff.
Sunnanfari II (1892), Nr. 6.
Kr. Kaalund.
Thorláksson, Guðmundur, f. 1852, nordisk Filolog.
G. Th., hvis Forældre ere Bønderfolkene Thorlákur Jónsson og Sigríður
Hannesdatter, er født paa Yzta Grund i Skagafjarðar Syssel paa Island
22. April 1852. Han dimitteredes fra Reykjavik lærde Skole 1874,
underkastede sig Magisterkonferens i nordisk Filologi 1881 og var
allerede 1877 antagen som Arnamagnæansk Stipendiar, hvilken
Stilling han paa Grund af svækket Arbejdskraft opgav 1896, hvorefter
han tog Ophold i Reykjavik. Han har forfattet en «Udsigt over
de norsk-islandske Skjalde» (1882) og besørget nogle Sagaudgaver
(«Ísl. Fornsögurs I, 1880, «Gyðinga saga», 1881).
Kr. Kaalund.
Thorláksson, Jón, 1744-1819, Digter, Søn af Præsten Thorlákur
Guðmundsson og Margrét Arngrímsdatter, fødtes i Selárdalur i
det nordvestlige Island 13. Dec. 1744. Han besøgte Skalholt Skole
1760-63, var i nogle Aar Amtmandsskriver, men blev 1768 Præst
til. Saurbær i Dala Syssel. Her fik han et Barn med en Kvinde,
som han havde ønsket at ægte, men hvis Fader, en anset Bonde,
modsatte sig Partiet; han mistede 1770 sit Kald, og da han 1772
havde faaet Oprejsning og igjen var bleven Præst, fødte samme
Kvinde ham paa ny et Barn, hvorefter han mistede Embedet. I
de følgende Aar havde han Arbejde ved et nyanlagt Bogtrykkeri
i Hrappsey, og her fremkom hans første trykte Digtninger (1774 og
1783), navnlig indeholdende Oversættelser af Tullins Digte. Han
giftede sig med Margrét, Datter af en af Trykkeriets Grundlæggere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>