Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorvaldsen, Bertel (italieniseret Alberto-Albert), 1770-1844, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aars Forløb. I den følgende Tid arbejdedes der ivrig paa de for
Polen bestemte Monumenter; Poniatowskis 20 Fod høje Rytterstatue
var færdig i Model 1828, blev i Warschau støbt i Bronce og
opstillet, men blev ikke længe efter nedtagen af Russerne og ført
bort til Godset Hamel i Gouvernementet Mohilev;
Copernicus-Monumentet blev afsendt og 1830 opstillet foran Universitetet i
Warschau. Nævnes skal her som særlig betydelige Arbejder fra
det følgende Decennium «Lord Byron», siddende Figur (1830,
Cambridge), det kolossale Ryttermonument for Kurfyrst Maximilian I
af Bajern (1834, Miinchen), Schiller-Statuen (1836, Stuttgart),
Conradins Statue, som T. i 1836 egenhændig modellerede for Kirken Stå.
Maria del Carmine i Neapel, samt Reliefferne «Aarstiderne», «Tro,
Haab og Kjærlighed», «Homer, der synger for Grækerne» og
«Hectors Afsked fra Andromache», end videre en Mængde mindre
Relieffer, til hvilke Æmnerne for en stor Del ere tagne fra græske
Lyrikere og Epigrammatikere, og i hvilke den lille Amor som
oftest optræder som Hovedfigur; et enkelt af dem, «Hylas» (1832),
er modelleret over en Komposition fra Carstens’ «Argonavtertoget».
Gutenberg-Statuen, der er rejst i Mainz, var bestilt hos T. og blev
1833 modelleret under hans Tilsyn og i hans Atelier, men er for
øvrigt helt igjennem, ogsaa for Skitsens Vedkommende, et Værk
af H. V. Bissen. Denne fik o. 1500 Kr. for sit Arbejde; selv
afslog T. at modtage det Honorar, der blev ham tilbudt, men
udnævntes af det taknemmelige Mainz til Byens Æresborger.
Efter at T. alt flere Gange havde hjemsendt større Samlinger af
sine Arbejder – et anseligt Udvalg af dem var i Hjemmet for
første Gang at se paa Charlottenborgudstillingen 1826 –, og efter
at det var blevet bekjendt, at han agtede at skjænke de Værker,
han ved Døden maatte efterlade sig, til Byen Kjøbenhavn,
dannedes der i Hjemmet en Komité for at skaffe Midler til Oprettelsen
af et «T.s Musæum». Sit Testamente, der fra hans Side afgjorde
Sagen, underskrev han, væsentlig tilskyndet dertil af Digteren
Ludvig Bødtcher, der i det hele har stor Fortjeneste af, at denne
vigtige Sag efter mange Vanskeligheder omsider kom i Orden, 10. April
1838, og kort derpaa besluttede han at give efter for de idelig
gjentagne Opfordringer om at komme hjem. Rejsen blev dog flere Gange
opsat; Kunstneren havde nu som før vanskeligt ved at rive sig løs
fra sit andet Fædreland, og altid syntes der ham endnu at staa
noget tilbage, hvis Udførelse han ikke helt turde overlade til andre.
Men i Sommeren 1838 blev det til Alvor. 7. Avg. gik han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
