Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorvaldsen, Bertel (italieniseret Alberto-Albert), 1770-1844, Billedhugger - Thott, Aage Andersen, -1520, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men hans Ret til at bære Navn af det 19. Aarhundredes største
Kunstner vil aldrig kunne røves ham. Fjærne Tider ville se T.
som en Mester, i hvis mest inspirerede Relieffer og Statuer den
Højhed og Ro, der særtegne den antike Skulptur, ere forenede med
en næsten ufejlbar Skjønhedssans og Formfølelse og med en Fortællekunst
– Evne til rhytmisk Komposition, talende og harmonisk
Linjeføring og udtryksfuld, om end i intet Tilfælde udpræget lidenskabelig,
Bevægelse, hvortil blandt nyere Kunstnere næppe nogen
anden end Rafael har noget tilsvarende. Som T. er den mageløst
produktive – foruden de mange ikke anvendte Udkast skyldes
ham 80 Statuer, 130 Buster, 243 Relieffer, deriblandt 3 meget lange
Friser –, er han ogsaa en af dem, hvis Aand spænder over det
videste Omfang. Han, der i Kraft af et vidunderligt Instinkt, som
bærer ham ud over hans fænomenale Mangel paa Kundskaber, forstaar
de hedenske Skjønhedsidealer som ingen anden, er jo den
samme, der har skabt den protestantiske Kristendoms mest ægte og
allervægtigste Skikkelser.
Thiele, Den danske Billedhugger B. T. og hans Værker I-IV (1831-50).
Thiele, T.s Biographie I-IV (1851-56).
E. Plon, T., sa vie et son oeuvre (1867).
S. Müller, T., hans Liv og hans Værker (1893).
M. Hammerich, T. og hans Kunst (1870).
A. Rosenberg, Thorwaldsen (Leipzig 1896).
J. Lange, Sergel og T. (1886).
Urlichs, T. in Rom (1887).
Wilckens, Træk af T.s Liv (1874).
Wilde, T. og Jerichau paa Fregatten Rota (1884).
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
N. Høyens Skrifter I, 274 ff.
C. Bruun og L. P. Fenger, Thorvaldsens Museums Hist. (1892).
M. Galschiøt, Thorvaldsens Museum (1895).
S. Trier, Thorvaldsen (1903).
Sigurd Müller.
Thott, Aage Andersen, –1520, Rigsraad, skrev sig oftest
af Dronningholm, et for længst forsvundet kongl. Slot i Nærheden
af Frederiksværk, hvilket han de sidste 18 Aar af sit Liv havde i
Forlening. Selv var han af Herkomst en Skaaning, Søn af Anders
Stigsen til Næs og dennes I. Hustru, Karen Jepsdatter Rosensparre,
der efter et gammelt Sagn blev bjærgtagen. Han fik en forholdsvis
lærd Opdragelse, forudsat at han er den Aqvinus Andreæ, der
1470 blev immatrikuleret ved Universitetet i Greifswald og 1480
promoveret i Rostock. 1500 var han Høvedsmand paa Helsingborg,
1501 paa Jungshoved og derefter som sagt paa Dronningholm.
I mange Aar og lige til sin Død havde han desuden Froste
Herred i Pant af Kronen. 1512 var han Rigsraad, og s. A. stiftede
han Alter og Sjælemesser i Æbelholt Kloster til bedste for sin Aaret
før afdøde Hustru, Dorthe Olufsdatter Bonde fra Laaland. Kort
efter, formodentlig ved Christian II’s Kroning, fik han Ridderslaget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
