Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Peder Axelsen, -1463, Domprovst - Thott, Philippus Axelsen, -1464, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Tjenere med spændte Armbørster; og P. A.s Forhold til
Ærkebiskop Tuve Nielsen var ikke meget bedre. Ogsaa med de andre
Medlemmer af Kapitlet synes han, i alt Fald til Tider, at have
staaet paa en meget daarlig Fod. Af Kongerne var Christoffer af
Bajern i det mindste én Gang meget forbitret paa P. A., og vel
blev det en Del bedre under Christian I, der viste lidt Interesse
for at skaife P. A. en Bispestol, men Biskop blev han aldrig, og
Kongens Sympathi for ham har aabenbart ikke været overvættes
stor. I 1450erne anbefalede Christian ham, men samtidig
rigtignok ogsaa en anden, til Paven som Kandidater til Nidaros
Ærkesæde, naar Henrik Kalteisen resignerede. Og da Biskop Henneke
af Odense døde 1459, søgte P. A. at blive hans Eftermand; han
erklærer selv, at han er blevet «rettelig og skjellig» valgt af
Kapitlet, og at Kongen har talt hans Sag (hvilket dog turde være ret
tvivlsomt), og i 1461 paatænkte han en Rejse til Rom for at stemme
Paven gunstig for sig. Men om denne Rejse har fundet Sted, er
uvist; Paven havde i ethvert Tilfælde allerede i 1460 provideret en
anden, Mogens Krafse (IX, 417), med Stiftet. P. A. maatte nøjes
med den tomme Titel af ret Electus i Odense, ligesom han ogsaa
nu paa sine gamle Dage kaldte sig med det stortklingende Navn
Ærkedomprovst i Lund, et Navn, som han vistnok er den første,
der har brugt. Længe overlevede han dog ikke sit Nederlag over
for Mogens Krafse, i det han døde 7. Juni 1463.
Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 418.
P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 115 f.
William Christensen.
Thott, Philippus Axelsen, —1464, Rigsraad, var Søn af
ovennævnte Axel Pedersen T. og hans 2. Hustru og var ligesom
hans ovennævnte Broder Laurens umyndig endnu i 1447. 1456 var
han Kongens Hofsinde og fik da Tranekjær med Langeland i Pant.
Ikke usandsynlig er han blevet Ridder ved Christian I’s Kroning
i Sverige 1457. I 1462, da han kaldes Rigsraad, fik han i
Anledning af et nyt Laan, han havde ydet Kongen, Pantesummen paa
Tranekjær forhøjet og fik tillige Løfte om at beholde Lenet uafløst
i 6 Aar. I Avg. 1464 var han blandt de danske Befalingsmænd,
som, efter at Christian I selv havde forladt Sverige, kapitulerede
paa Stockholm; paa Vejen der fra anløb han tillige med sin Broder
Erik og flere danske Stormænd Gulland, og da Lensmanden her,
en tredje Broder, Oluf, netop døde ved samme Tid (16. Sept. 1464),
indsatte de paagjældende Stormænd Ph. A. tillige med Hr. Olufs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>