Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Tage Ottesen, 1580-1658, til Eriksholm, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rostjenesten i Skaane. 1631 var han paa ny til Retterting paa
Gulland og ombyttede 1632 Sølvitsborg med det anselige
Malmøhus Len; 1633 blev han Ridder af Elefanten. I 1632 betroedes
der ham en vigtig Sendelse til Gustav Adolf i Tyskland; han traf
denne i Lejren for Ingolstadt, men opnaaede ikke at formaa
Svenskekongen til at antage Christian IV’s Fredsmægling. Lige saa
frugtesløst blev hans Gesandtskab i Begyndelsen af 1636 til
Stockholm, hvor han skulde paavirke den svenske Regering til Fred;
1637 repræsenterede han sin Konge i Polen ved Kong Vladislavs
Bryllup. Da Svenskekrigen udbrød i Dec. 1643, fik han sammen
med Christoffer Ulfeldt den øverste Inspektion i Skaane, men
spillede ingen videre Rolle under Krigen; som Regel opholdt han
sig paa Malmøhus. Han var nu ogsaa i Færd med at blive en
gammel Mand, der ikke passede til de nye Forhold; 1651 afstod
han Malmø Len til sin Søn Otte og fik de mindre vigtige Len
Børringe Kloster og Lindholm; i den følgende Tid synes han kun
sjælden at have givet Møde i Rigsraadet.
T. T. var en af de anseteste Adelsmænd og den største
Godsejer i Skaane; ved Arv og Kjøb og igjennem sine Ægteskaber sad
han inde med Eriksholm, Bjersøholm, Skabersø, Barsbæk,
Herrestad, Flakkerup, Ulstrup og flere Gaarde; i Ligprædikenen over
ham hedder det ogsaa, at han var «ligesom en Konge udi
Skaaneland». Han følte i høj Grad sin aristokratiske Stilling og var paa
Post imod ethvert Angreb af Kongerne og Statsmagten paa
Rigsraadets og Adelens Rettigheder; 1631 modsatte han sig bestemt
Christian IV’s Plan om Raadernes særskilte Votering og 1650 Tanken
om, at Prins Christian ikke behøvede at vælges til Norge; han
var 1648 en Modstander af Hannibal Sehested og sigtedes 1653 for
at have forbudt sine Bønder at møde til Landmilitsøvelser. Der
var tillige noget gammeldags over ham; i flere Henseender minder
han mere om det 16. Aarhundredes Mænd end om sin Samtids;
skjønt han havde været knyttet til Hoffet og oftere havde været i
Udlandet, manglede han Finhed og Slebenhed i Manerer og
Adfærd; paa Sendeisen til Polen 1637 vakte han stort Anstød ved sin
støjende og voldsomme Optræden. At han ikke heller kunde
forsone sig med alle den nyere Politiks Vendinger, viser hans Uvilje
mod Valdemar Christians paatænkte Ægteskab med en russisk
Prinsesse; Greven, sagde han, behøvede da ikke at gifte sig med en
barbarisk Kone. Derimod roses han for Ligefremhed i
Udtryksmaade og for Jævnhed over for Folk af de lavere Stænder, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
