- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
350

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thrane, Paul, o. 1753-1830, Handelsmand - Thrane, Wildenrath Christian Carl Boeck, f. 1837, Musikhistoriker - Thrige, Hans Peter, 1792-1827, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Huitfeldt, Christiania Theaterhist.
C. Dunker, Gamle Dage.
Holmsen, Christiania Politis Hist.

Yngvar Nielsen.

Thrane, Wildenrath Christian Carl Boeck, f. 1837, Musikhistoriker,
Søn af Oberst Christian Wildenrath Frederik Caspar
Conrad T. (f. 1802 d. 1880) og Christiane Frederikke f. Boeck (d. 1885),
Carl T., der er født i Fredericia 2. Sept. 1837, valgte
Retsvidenskaben til Brødstudium, blev Cand. jur. 1863 og Justitssekretær i
Højesteret 1878. Men ved Siden af sine Embedspligter har han
tillige fra Barndommen af været stærkt musikalsk interesseret, har
lært Klaverspil af Gebauer og E. Helsted og var fra 1869 i flere
Aar Theateranmelder ved «Illustr. Tidende». 1875 udkom hans
Bog «Danske Komponister, 4 Skildringer» (Weyse, Kuhlau, J. P.
E. Hartmann, Gade), hvoraf den vægtigste, Kuhlau-Biografien, der
er baseret paa Kuhlauske Breve og Optegnelser, er bleven
omplantet paa Tysk (Leipz. 1886). 1885 udkom hans «Rossini og
Operaen». Paa Opfordring skrev han Festskriftet «Cæciliaforeningen
og dens Stifter» (1901), hvori han har givet en fyldig og varm
Fremstilling navnlig af Henrik og Frederik Rung og deres
Virksomhed. Endelig har han udgivet flere mindre, musikhistoriske
Foredrag, hvoraf et, «Sarti in Kopenhagen», er optaget i
«Sammelbände der internationalen Musikgesellschaft» (Leipz. 1902).

S. A. E. Hagen.

Thrige, Hans Peter, 1792—1827, Skolemand, blev født i
Kjøbenhavn 9. Jan. 1792. Han var en Søn af Prokurator Søren
T. (d. 1804) og Else Christence f. Koch (d. 1845). Da Forældrenes
Ægteskab var blevet opløst 1792, blev han opdraget hos sin
Morfader i Horbelev Præstegaard, men da hans Moder 1804 indgik et
nyt Ægteskab, med J. M. Hertz (VII, 418), der s. A. var bleven
Domprovst i Roskilde, kom han i Roskilde Skole, hvorfra han blev
dimitteret 1809 med Udmærkelse, hvilket han ligeledes opnaaede
saa vel ved 2. Examen som ved den theologiske Embedsexamen,
som han underkastede sig 1814. 1812 havde han vundet Universitetets
Guldmedaille for Besvarelsen af en historisk Prisopgave. Efter
endt Examen blev han strax ansat ved Roskilde Kathedralskole,
og efter at have disputeret for den filosofiske Doktorgrad 1819 blev
han 1820 Overlærer ved samme Skole. Hans Hovedfag vare
Historie og Geografi. Han omtales som en fortrinlig Lærer, men en
tidlig Død rev ham bort 14. Jan. 1827. 1819 havde han ægtet
Margarethe Christiane Marie Bloch (f. 1798 d. 1866), Datter af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free