Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thrugot, -1279, Biskop af Reval - Thrugotsen, Uffe, -1252, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erlandsen udnævnt Modbiskop, men da der er Fejl i Optegnelsens
kronologiske Bestemmelser, tør man næppe bygge paa den. T. har i
hvert Tilfælde siddet som Biskop i Reval. Han fik dannet et lille
Domkapitel og fik dernæst Enkedronning Margrethe, som havde
faaet Estland i Livseje, til at give Afkald paa Kronens
Kaldelsesret (1277), hvilket Erik Glipping senere stadfæstede (1283).
Forholdene i Estland vare for øvrigt urolige; bl. a. var der Krig med
Russerne, og ligesom hans Forgænger havde T. Strid med
Vasallerne om Tienden og med Klosteret Diinamiinde. Under alt dette
døde T. 2. Juli 1279.
Paucker, Die Regenten, Oberbefehlshaber u. Oberbeamten Ehstlands (Reval 1855) S. 214 f. Kaestner, Das refundirte Bisthum Reval (Gott. 1876) S. 33 f.
Hans Olrik.
Thrugotsen (eller Thrundsen), Svend, o. 1086, s. Thorgunnesen (ovfr. S. 257).
Thrugotsen, Uffe, –1252, Ærkebiskop. Hans Forældre
mindes i Lunde Kapitels Gavebog. Selv har T. sikkert været
Kannik i Lund. 1228 valgtes han til Ærkebiskop, og 1229 indviedes
han af den ansete Biskop Gunner af Viborg, hvem U. T. bestandig
viste den største Ærefrygt. Den ny Ærkebisp var meget nidkjær
for de kirkelige Krav, og det paa mere myndig Maade end Anders
Sunesen. Strax vilde han have Præstecølibatet gjennemført og fik
heri Støtte af den pavelige Legat, Kardinaldiakon Otto af St.
Nicolaus in carcere Tulliano, der kom til Danmark 1230.
Tvangsforholdsreglerne æggede imidlertid Præsterne i selve Ærkestiftet til
kraftig Modstand, og U. T. maatte endog søge Pave Gregor IX’s
Samtykke til at paakalde Kongens Hjælp; Tilladelsen blev givet
(1232), og nu maatte de Skaanske Præster bøje sig. Valdemar II
lod U. T. krone den udvalgte Kong Erik (1232), og Ærkebispen
opnaaede af den store Konge, at største Delen af Bornholm og
andet Gods, som Valdemar I i sin Strid med Eskil havde frataget
Ærkesædet, endelig kom tilbage til det; i denne Sag udrettede
han mere end Eskil, Absalon og Anders Sunesen havde formaaet,
og saaledes forøgede han Ærkesædets Anseelse og Velstand. Senere
havde U. T. en Tvist med Valdemar II, i det han og hans Bisper
nægtede at indvie Præster, som Kongen «præsenterede» til de
Embeder, hvortil han havde Patronatsret; denne Fremgangsmaade
har han sandsynligvis indskærpet paa det Kirkemøde, han
sammenkaldte i Kalundborg (1237). Om end U. T. her havde den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
