Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Thurah, Laurids Lauridsen, 1706-59, Arkitekt og arkitektonisk Forfatter - Thure, -1134, Biskop af Ribe - Thure, -1265-, Cistercienserabbed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begge disse Værker findes dansk, tysk og fransk Text.
Desuden har han udgivet illustrerede «Beskrivelser» over Bornholm,
Christiansø, Amager, Saltholm og Samsø (1756-58), ledsagede af
Kort og Kobbere.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
F. Meldahl, Frederikskirken S. 73 ff.
Fra Arkiv og Museum I, 5.
Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893 S. 20 f.
F. Hjort, Slægten Jhura.
Erik Schiødte.
Thure, -1134, Biskop af Ribe, hvor han o. 1125 efterfulgte
Gerold, har den Fortjeneste at have grundlagt Ribe Domkirke, der
blev en af Danmarks skjønneste Kirker. Han er ellers kjendt for
sin Deltagelse i Tronkampen efter Knud Lavards Drab. Da Erik
Emune rejste sig mod Kong Niels og med sin Hær trængte frem
i det sydlige Nørrejylland, opsøgte T. ham og indbildte ham, at
Niels blot ønskede Fred og vilde gjøre alt, hvad der krævedes af
ham. Det lykkedes T. at gjøre Erik tryg, og han lod Hæren slaa
Lejr. Imidlertid blev der sendt Ilbud til Niels og Magnus, og de
overrumplede Erik paa Jelling Hede, saa at han kun med Nød
undslap fra Jylland (1131). Gjengjældelsen ramte dog T. I Slaget
ved Fodevig var han blandt de Bisper, der bleve nedhuggede af
Erik Emune og hans Mænd (4. Juni 1134). En med Bispeskikkelse
og Runeindskrift prydet Ligsten over en vis Thore («Gjessingholmstenen»)
er bleven henført til T.; men den er yngre og har næppe
dækket nogen Bispegrav.
Kinch, Ribe Bys Hist. I.
H. Olrik, Knud Lavard.
Hans Olrik.
Thure, –1265–, Cistercienserabbed, først i Vitskøl, dernæst
i Esrom, endelig i Øm. Abbed Bo i Øm (II, 452) nedlagde sin
Værdighed 1263, fordi han var kjørt fast i den bitre Strid med
Biskop Tyge af Aarhus; naar man da i hans Sted valgte T., er
det Vidnesbyrd om, at denne var en Mand med Evner og
Fasthed og ansaas for at kunne blive den bedste Forkæmper imod den
mægtige og myndige Biskop. T. tog ogsaa Kampen op med Kraft
og Kløgt. Forligsunderhandlingerne strandede snart, og da Tyge
forfulgte de Klosterbrødre, der fungerede som Sognepræster ved de
til Øm henlagte Kirker, og de Sognefolk, som brugte deres
Tjeneste, søgte T. Hjælp hos Paven. Urban IV advarede ogsaa Tyge;
men de Sættedommere, han beskikkede, vare afhængige af
Aarhusbispen, og de Værnsmænd, han udnævnte for Øm, stode
magtesløse. Tyge tillod sig blot endnu værre Overgreb. Abbeden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
