Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thuren, Christian Laurits, f. 1846, Arkitekt - Thuresen, Frederik, 1613-75, Stadshauptmand i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omfattende Virksomhed som udøvende Arkitekt og foruden adskillige
Privatbygninger udført: Musikkonservatoriet, 1886, Carlsbergs
Arbejderboliger, 1887, forskjellige Kommuneskoler paa Frederiksberg,
Frederiksberg Hospital, 1880-95, Frederiksberg ny Hospital, 1898-1903,
Apothekerne St. Stephan, 1881, St. Paul, 1885, Sorte Hest,
1885, og Hellerup, 1901, Spedalskhospitalet paa Island, 1897,
Bankbygning i Reykjavik, 1898, o. fl. Hans Bygninger udmærke sig
ved en vis Kraft i Behandlingen af Enkelthederne.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Erik Schiødte.
Thuresen, Frederik, 1613-75, Stadshauptmand i Kjøbenhavn,
er født i Aalborg 8. Dec. 1613. Baade hans Fader, Thure
Frederiksen, og Moderen, Ingeborg Hansdatter, hørte til Byens
styrende Kredse, og F. T. havde adskillige aalborgske Borgmestre
og Raadmænd blandt sine Forfædre, ligesom «Maren Turis Gade» i
Aalborg endnu bevarer Mindet om hans Oldemoder. 16 Aar
gammel blev han sendt til Kjøbenhavn for at uddanne sig som
Handelsmand, og i de følgende Aar foretog han adskillige Rejser til
Frankrig, England, Skotland og Nederlandene. Efter at have taget
Borgerskab og fast Bopæl i Kjøbenhavn ægtede han 29. Sept. 1645
Else Isaksdatter Koritz, Christian Flors Enke. Han tog sig med
Iver af de forskjellige offentlige Hverv, der bleve ham paalagte, tjente
sig op gjennem alle Grader i Borgervæbningen og var under
Kjøbenhavns Belejring 1658-60 Væbningens øverste Chef eller
Stadshauptmand. Begivenhederne viste, at han var den rette Mand paa
denne Plads, og han førte under de vanskelige Forhold
Kommandoen med Myndighed og Kraft. Den Plads paa Volden, hvor han
under Belejringen havde sit Telt, blev efter ham senere kaldt
«Stadshauptmandens Bastion»; den laa for Enden af Gothersgade.
Under Belejringen stod han tillige som en af Førerne for det
kjøbenhavnske Borgerskabs politiske Krav. Han var
Medunderskriver af de Andragender, som Byens fornemste Borgere i Maj
og Okt. 1658 indgave om Privilegier for Byen og særlig om
Oprettelsen af et Byraad, de senere 32 Mænd; og da der 14. April 1659
første Gang foretoges Valg til dette Raad, blev han ikke blot selv
Medlem af Forsamlingen, men tillige dens første Formand og skulde
som saadan have fri Adgang til Kongen. Og en ikke mindre
betydelig Rolle spillede han efter Krigens Slutning under
Forhandlingerne om den nye Statsforfatning. Han var en af Kjøbenhavns
Repræsentanter paa Rigsdagen 1660, var Medlem af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>