Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tietgen, Carl Frederik, 1829-1901, Bankdirektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var det dog T., som ved alle betydningsfulde Afgjørelser var
Hovedmanden, og som bar Ansvaret over for Aktionærerne og
Offentligheden.
I det hele og store vare Foretagenderne ikke alene fremmende
for Landets Velstand og Udvikling, men ogsaa lønnende for
Deltagerne. Naar man i sin Tid maaske med rette bebrejdede T.,
at han paa Generalforsamlingerne i for høj Grad indlod sig paa
at profetere om Selskabernes fremtidige Trivsel, maa det dog siges,
at Profetierne som Regel endte med at slaa til. Nok saa stor
Berettigelse havde en anden Anke, nemlig Bebrejdelsen for ikke i
de gode Aar at holde tilstrækkelig Maade med Størrelsen af det
uddelte Udbytte. Et Par af Selskaberne – Dampsporvejen, Faxe
Kalkbrud, «Thingvalla» – gav uheldige Resultater. Om et enkelt
Selskab, det vestsibirisle Handelsselskab, der opløstes med Tab af
Kapitalen, maa det fremhæves, at T. ved dets Stiftelse udtalte
Ord, der nærmest gik ud paa, at det var et Forsøg, der burde
gjøres fra dansk Side, men at Resultatet var usikkert, og at ingen
Deltager burde sætte mere deri, end han kunde have Raad til at
tabe. Ogsaa de andre store Selskaber vare naturligvis
Konjunkturerne underkastede, og der kunde indtræde kritiske Tider for
dem, saaledes for Sukkerfabrikkerne ved Prisernes Fald i Firserne,
for Dampskibsselskabet i daarlige Fragtperioder; men det lykkedes,
ikke mindst ved T.s energiske personlige Virksomhed, at komme
ud over de vanskelige Tider og arbejde Selskaberne op til fornyet
Velstand.
De Egenskaber, der gjorde det muligt for ham at udføre et
saa stort og forskjelligartet Arbejde og bringe saa betydelige
Resultater ud af det, vare først og fremmest den klare, skarpe og
hurtige Tanke parret med en utrættelig Flid og Energi, som i
største Delen af hans Levetid støttedes af et fortrinligt Helbred, der
gjorde det muligt for ham at udholde ikke alene Arbejdet i
Kontor og Arbejdsværelse, men ogsaa Strabadserne paa de hyppige og
ofte forcerede Forretningsrejser og Iagttagelsen af alle de
Repræsentationsforpligtelser, der fulgte med de forskjellige Stillinger.
Hertil kom en Vilje, der bragte ham til at vedblive at forfølge de
Maal, han satte sig, selv om der taarnede sig Hindringer op imod
dem, og selv om det var store Kræfter, der skulde sættes i
Bevægelse for at naa dem. Han er vistnok kun én Gang veget for
et ude fra kommende Tryk. Det var, da man i 1893 paatænkte
Dannelsen af en stor Forbrugsforening («Stores»), og Privatbanken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>