Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tode, Johann Clemens, 1736-1806, Læge, skjønlitterær Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kritik (s. ndfr.). Med Forkjærlighed kastede han sig, navnlig i
den lange Række af ham udgivne Tidsskrifter (Sundhedstidender)
med forskjellige Titler (hver enkelt af dem bestod kun en kort
Tid), over Hygiejnen, og utallige ere de mere eller mindre gode
og nyttige Raad og Anvisninger, han i disse smaa Tidsskrifter har
givet Publikum, ofte isprængte med pudsige Anekdoter eller en
gemytlig Vise. Heller ikke Polemik gaar han her af Vejen for,
saaledes i «Nye Sundhedstidender 1782 en stor Polemik med Dr.
Buchhave (III, 217); mest er den dog af en ret harmløs Karakter
– Humoristen fornægter sig næsten aldrig – ligesom han ogsaa til
Trods for sin livlige Oppositionslyst og stærke Selvstændighedstrang
paa alle vigtigere Punkter væsentlig forholder sig konservativ og
rettroende, baade paa det medicinske og paa andre Omraader.
Fra Midten af Halvfjerdserne begyndte han at skrive paa Dansk.
Viser han sig i disse velmente hygiejniske Reformbestræbelser
ganske som et Barn af Oplysningstidens Filanthropi, saa træder det
samme frem og det paa en mere vægtig og frugtbringende Maade
i forskjellige praktiske, til Borgerheld sigtende Foretagender, som
hans Aktivitet ligeledes samlede sig om, og som han til Dels
virkelig fik sat i Værk. Saaledes var han Hovedstifteren af «Selskabet
for Borgerdyd» (1785), og da han blev uenig med sine
Bestyrelseskolleger i Selskabet, stiftede han snart efter «Selskabet for
Efterslægten». Han var end videre Medstifter af Pigeskolen i
Kronprinsensgade og Drengeskolen i Pilestræde, af hvilken det senere
Schouboeske Institut (XV, 268) udviklede sig.
I o. 23 Aar blev han staaende som designeret Professor og
saaledes uden Lønning. Først 1796, samtidig med at han med sine
øvrige Ansættelser forenede Lægeposten ved Tugthuset, opnaaede
han et aarligt Gratiale af 300 Rdl. for at holde praktisk-medicinske
Forelæsninger for Kirurgerne, og da han det følgende Aar
blev svagelig efter et apoplektisk Anfald, fik han Gratialet
forhøjet; s. A. rykkede han endelig op i normeret Plads ved
Rottbølls Død. 1800 valgtes han til Universitetets Rektor. Trods
Svageligheden bevarede han endnu sin Aands Spændstighed og Liv,
og da højre Haand vedblev at være lammet, øvede han sig
ufortrøden i at skrive med venstre Haand. Lidt efter lidt toge dog
Svageligheden og Svækkelsen Overhaand, og dertil kom Trykket
af de bestandig sørgeligere og mere derangerede huslige Forhold.
Hustruen forfaldt efterhaanden til Drik, og heller ikke af de 2
Børn, en Søn og en Datter, fik han nogen Glæde. 1805 fik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
