Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tordenskjold, Peder, 1691-1720, Søhelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Kampen, overlod Kommandoen til Kommandørkapitajn Fr. Hoppe
og rejste tilbage til Marstrand for at være tilstede ved Frederik IV’s
paatænkte Indtog. Naturligvis kunde Hoppe heller intet udrette;
d. 4. afbrødes Kampen, og med et Tab af 133 døde og Saarede trak
de danske sig tilbage. Noget senere lykkedes det Admiral Ørnfeldt
ved Øen Hissingen at fratage de danske 2 Bombarderpramme,
i Galej og 4 Transportskibe. Under Festerne i Marstrand, ved
hvilke T. udnævntes til Viceadmiral, var Glæden over Fæstningens
Erobring saa stor, at Nederlaget ved Ny Elfsborg blev forbigaaet,
men da T. ved Tilbagekomsten til sin Eskadre erfarede det Puds,
Ørnfeldt havde spillet ham 12. Sept., blev han rasende. Uagtet han
kunde sige sig selv, at Fredslutningen var lige for Haanden,
besluttede han dog at give sine Modstandere en Tak for sidst, og
26. Sept. udførte han - kraftig understøttet af den kjække Kapitajn
Budde – et natligt Baadeangreb paa Gøteborg, fornaglede
Strandbatteriernes Kanoner, bortførte den tagne Galej, brændte eller
sprængte de øvrige svenske Orlogsfartøjer i Luften og kom
velbeholden tilbage til sine Skibe.
Dette var den store nordiske Krigs sidste Krigsbedrift, og
intet kunde være mere naturligt, end at det netop blev Helten og
Æventyreren T., der afsluttede den aarelange Strid med en saadan
Salut til det Sted, der bestandig havde været Maalet for hans
ivrigste Efterstræbelser.
Med Ophøret af Krigen slutter ogsaa T.s Saga. Da han den
paafølgende Høst, efter at have besøgt sin Broder Schoutbynacht
Casp. Wessel paa Ravnholt (Fyen), foretog en Udenlandsrejse og
naaede Hannover, indvikledes han i Skjænderi med den liflandske
Oberst Jacob Axel Staël v. Holstein, der havde været i svensk
Krigstjeneste. Skjænderiet afsluttedes med en Duel paa Kaarder,
der fandt Sted i det hildesheimiske 20. Nov. 1720; i denne Duel
faldt T. gjennemboret af Staëls Sværd. Fra dansk Side er Staël
bestandig bleven fremstillet som en bedragerisk Spillefugl, hvem
T. havde tildelt en fortjent Revselse; ligeledes er det blevet
paastaaet, at T.s Sekundant, Oberstlieutenant Münnichhausen, i Ledtog
med Staël, har forlokket T. til at slaas med Kaarde, for at Staël desto
lettere kunde fælde ham; kort sagt: at T.s Død havde Karakteren
af et Mord. En svensk Forfatter, Gjørwell, har dog alt 1764 og
Dr. A. Hammarskjøld senere (1890-91) stærkt modsagt denne
Opfattelse. Og paa Grundlag af de officielle Beretninger kan det vel
nu nok betragtes som bevist, at Staël hverken har været værre eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>